Annonce
Danmark

55 til 80 ejendomme risikerer at skulle lade livet ved ny Hærvejsmotorvej

Vejdirektoratet har netop offentliggjort VVM-undersøgelsen af en ny midtjysk motorvej. Undersøgelsen har været udsat for massive forsinkelser. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En ny midtjysk motorvej kan blive dødsstødet for mellem 55 til 80 ejendomme, mens op mod 475 ejendomme risikerer at skulle afgive jord til projektet. Det viser den længe ventede VVM-undersøgelse af den omstridte Hærvejsmotorvej.

Rapport: Etableringen af en ny midtjysk motorvej parallelt med E45 kan få store konsekvenser for de borgere, der risikerer at få den såkaldte Hærvejsmotorvej i baghaven.

Mellem 55 og 80 ejendomme forventes nemlig at skulle totaleksproprieres som følge af motorvejsprojektet. Desuden står mellem 360 og 475 ejendomme til at skulle afgive jord. Det er en linjeføring vest om Billund, der vil få størst konsekvenser for borgerne. Det beskrives i den længe ventede VVM-undersøgelse af strækningen mellem Give og Haderslev, som Vejdirektoratet onsdag har offentliggjort.

Undersøgelsen har været udsat for store forsinkelser. Og den får også stor betydning, da det er den, der skal danne grundlag for en politisk beslutning om, hvorvidt den nederste strækning af Hærvejmotorvejen skal bygges eller ej. Ligeledes har undersøgelsen konklusioner betydning for, hvilken linjeføring der i så fald skal anlægges.

Annonce

Sagen kort

  • Etableringen af en motorvej fra nord til syd i det centrale Jylland har med mellemrum været til debat de seneste 50-60 år.
  • I 2009 begyndte man for alvor at tale om Hærvejsmotorvejen.
  • I dag bakker 31 borgmestre på tværs af partier op om en motorvej parallelt med E45 fra Hobro til Haderslev.
  • Før valget præsenterede den tidligere VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti en infrastrukturplan, der satte penge af til at bygge den sydlige strækning fra Give til Haderslev.
  • Etableringen er dog ikke sikker, for transportminister Benny Engelbrecht (S) har visket tavlen ren og vil forhandle fremtidig infrastruktur fra bunden.
  • Vejdirektoratets VVM-undersøgelse skal danne grundlag for en politisk beslutning.
  • VVM-undersøgelsen skulle have været offentliggjort før sommerferien 2019. Den blev forsinket på grund af problemer med den såkaldte landstrafikmodel, der eksempelvis regner på de samfundsøkonomiske gevinster ved forskellige linjeføringer.
  • Ifølge Vejdirektoratets beregninger kan den daglige køkørsel på de danske veje opgøres til cirka 77 millioner tabte køretøjstimer.
  • Den ekstra tid, bilisterne bruger på at komme frem i trafikken, kan opgøres til et årligt samfundstab på 24 milliarder kroner.

Flere mulige linjeføringer

VVM-undersøgelsen omfatter en række alternative forslag til en ny motorvejsforbindelse på strækningen Give, Billund og Haderslev. De undersøgte forslag spænder i længde fra cirka 70 km til omkring 83 km.

I udvælgelsen af forslagene til motorvejens placering er der ifølge Vejdirektoratet taget højde for, at den placeres i landskabet, så påvirkningen af natur og omgivelser begrænses.

Mellem Give og Haderslev er der undersøgt flere linjeføringer. Alle linjeføringer tilsluttes i nord til rute 18, Midtjyske Motorvej nordøst for Give og forløber forbi Billund. I syd tilsluttes motorvejen til E45 mellem Kolding og Haderslev. Der er tre mulige tilslutningspunkter til E45.

Overordnet kan forslagene til linjeføringen opdeles i to hovedgrupper: Linjeføringer, der forløber vest om Billund, og linjeføringer der går øst om Billund. På den sydlige del forløber en af de tre linjeføringerne vest om Lunderskov og Vamdrup til Haderslev, og de to øvrige forslag går øst om de to byer.

Krydser motorvej

Hver af de to nordlige delløsninger kan kombineres med én af mulige linjeføringer i den sydlige del af projektet: En ny motorvej i et vestligt forløb til Haderslev, en mere østlig linjeføring, der tilsluttes den eksisterende E45 ved Christiansfeld samt en endnu mere østlig linjeføring, der tilsluttes E45 ved Taps, syd for Kolding. De to østligste linjeføringer videreføres til Haderslev i form af en udbygning af E45 til seks spor til Haderslev Nord.

Forslagene krydser alle E20, Esbjerg Motorvejen, hvor der vil blive anlagt et motorvejskryds.

Fælles for alle forslagene øst om Billund gælder, at en eventuel ny jernbane fra Vejle til Billund skal kunne krydse motorvejen.

VVM-undersøgelsen er i offentlig høring frem til mandag d. 13. april, og Vejdirektoratet planlægger at holde fem borgermøder i løbet af høringsperioden. Derefter afleverer Vejdirektoratet sin indstilling til transportministeren, hvorefter den politiske drøftelse i Folketinget går i gang.

Et af de store spørgsmål i diskussionen om etableringen af Hærvejsmotorvejen er, om den skal gå øst eller vest om Billund. En VVM-undersøgelse beskriver i alt seks mulige linjeføringer, som kan ses på kortet. Illustration: Vejdirektoratet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce