Annonce
112

57-årig dømt: Betjent blev slæbt 100 meter hen ad motorvejen i bil

Man skal ikke lyve om, hvem man er, når politiet beder om identifikation. Man skal heller ikke køre 161 kilometer i timen på motorvejen, og man skal slet ikke begynde at køre i sin bil, når en betjent har overkroppen inde i kabinen. Dommen er nu faldet over en 57-årig mand. Arkivfoto: Torben Glyum
Med 161 kilometer i timen kom en 57-årig mand sidste forår blæsende på motorvejen ved Fredericia. Udover den alt for høje fart begik han flere fejl. Det har kostet ham en ubetinget fængselsstraf.

Fredericia: 31. marts sidste år begik en 57-årig mand flere fejltagelser, da han omkring klokken 19 tog turen ad Østjyske Motorvej. Det skulle han stå til ansvar for ved Retten i Kolding. Her var han tiltalt for fire forskellige overtrædelser, men fælles for dem var, at de alle blev begået den dag i marts.

Annonce

Den 57-årige var tiltalt for dels at have kørt bil, selvom han var blevet frakendt retten til det – hvilket ikke var første gang, manden havde overtrådt den del af loven. Dels forsøgte han at tørre overtrædelserne af på en anden ved på stedet at udgive sig for at være en anden – og det er strafbart. Han var derudover tiltalt for at køre med en gennemsnitsfart på 161 kilometer i timen i en 110-zone.

Den groveste del af anklageskriftet, som Fredericia Dagblad har fået aktindsigt i, foregik umiddelbar i forlængelse af, at manden blev stoppet for at køre alt for hurtigt. Mens en betjent havde overkroppen inde i personbilens førerkabine, valgte den 57-årige at genoptage sin kørsel og på en strækning på omkring 100 meter med 30-40 kilometer i timen, slæbte han betjenten hen ad vejen. Forud var manden blevet tilbageholdt af betjenten.

Erkendte delvist

Tiltalen, som lød på at have truet med at udøve vold mod betjenten og af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have udsat pågældendes liv eller førlighed for nærliggende fare, har en strafferamme på op mod otte års fængsel.

Hastighedsspørgsmålet og forholdet omkring det frakendte kørekort erkendte manden. Han nægtede dog at have udgivet sig for at være en anden og også at have udsat betjentens liv for fare. Dommeren valgte dog at dømme den 57-årige skyldig i alle fire forhold, og udfaldet blev fire måneders ubetinget fængsel. Den nu dømte mand valgte at modtage dommen på stedet.

Der var desuden taget forbehold for eventuel påstand om erstatning til betjenten, der blev slæbt af bilen. Men mødende anklager i sagen, Helene Schmidt-Jakobsen oplyser, at der ikke ved retssagen blev fremsat et erstatningskrav.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce