Annonce
Sønderborg

57 elever og fire ansatte sendt i isolation: Elev konstateret smittet med corona på VUC

Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.
VUC Syd i Sønderborg følger situationen nøje efter en elev er konstateret smittet med covid-19.
Annonce

Sønderborg: VUC Syd har torsdag den fået besked om, at en kursist på skolens afdeling i Sønderborg er konstateret smittet med COVID-19.

Efter tæt dialog med Sønderborg Kommunes hygiejneenhed er 57 kursister på hf enkeltfag august-holdene sendt hjem i selvisolation.

Alle er instrueret i at lade sig teste og være særligt opmærksom på symptomer, der er forenelige med COVID-19.

Fire medarbejdere, som har været i tæt kontakt med kursisten er ligeledes sendt hjem i selvisolation. Alle berørte er direkte informeret og VUC Syd følger situationen tæt og er i løbende dialog med kommunens hygiejne-enhed for at minimere risici for yderligere smitte.

- Efter ferien tænkte jeg, at det må næsten ske på et tidspunkt, men jeg havde ikke troet, det ville være så hurtigt, siger Bente Lyck-Damgaard, der er direktør hos VUC Syd.

Hun stod fredag i døren og tjekkede, at ingen af eleverne mødte op.

- Vi har kontaktet eleverne direkte via SMS og gennem deres e-bokse og sagt, at de skal blive hjemme og ikke må have kontakt til andre. Derudover skal de lade sig teste lørdag og mandag. Når de har to negative test, så må de komme i skole igen, siger hun.

Mundbind i flextrafik

Fra på mandag opfordres alle, der er visiteret til kørselsordninger samt brugere af flextrafik at bruge mundbind under transporten. Mundbind uddeles gratis i bilerne, og brugen af mundbindet er frivilligt. Opfordringen gælder kun voksne.

Anbefalingen kommer som reaktion på den seneste tids generele stigning i antallet af smittede med Covid-19 på landsplan. Kommunernes Landsforening og Danske Regioner opfordrer derfor kommunerne til at anbefale brug af mundbind til brugere af kommunens kørselsordninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce