Annonce
Varde

58-årig købmand er glad for at borgere overtager butikker: Ingen afløser i sigte

Der skal blandt andet investeres i køleanlæg, og det kan være svært for en afløser, vurderer Lis Vad. Foto: Morten Nielsen
Hun var selv en slags kronprinsesse til at blive købmand i landsbyen Lunde. Men nu er det ofte borgere, der overtager små købmandsbutikker.

Lunde: - Jeg vil gerne trække mig inden for et par år. Men det kan være svært at finde en afløser, siger 58-årige Lis Vad, som er landsbykøbmand.

Hun har ikke selv nogen ny købmand i kikkerten.

Hun har siden 2012 været selvstændig i landsbyen Lunde ved Nørre Nebel. Hun lægger ikke skjul på, at hun har været glad for de syv og et halvt år, men at hun også gerne vil se mere til sine tre børnebørn. Hun noterer derfor med tilfredshed, at grossisten Dagrofa med held har fået cirka 80 landsbyer landet over til at danne borgerejede butikker inden for de seneste år.

Lis Vad vurderer, at det meget vel kan blive løsningen i Lunde, hvis butikken skal drives videre efter hende. Der står næppe en kø af købere parat, og der er altså ingen naturlig arvtager.

- Et problem er, at der skal investeres i nye køleanlæg, siger Lis Vad.

Annonce

Lunde Sogn

Lunde Sogn er på cirka 1000 indbyggere.

Der er skole, som ligger lige ved siden af "Min Købmand".

Børnehaven flytter og rykkes til skolen, hvilket ventes at styrke butikken.

Købmand er knap så bundet

Hun ser en anden problematik:

- Går man ind her og investerer som ung købmand, så er man bundet. Det er svært at komme væk. Det kan man i en borgerejet butik, siger Lis Vad, som selv har gjort erfaringer.

- Jeg måtte låne i banken for at investere i 2012. Det var først efter et par år, økonomien blev god, siger Lis Vad.

Det var da gælden blev nedbragt.

Appellerer til landsbyen

Lis Vad vil derfor appellere til, at byen overvejer at gå ind. Der ligger en drejebog fra Dagrofa for landsbyer, grossistfirmaet som Min Købmand i Lunde er en del af. Det har været en stor hjælp i andre landsbyer, og det vurder Lis Vad er meget gavnligt.

I Lunde har man allerede taget et stor skridt i retning mod en borgerejet købmandsbutik. Det er anpartsselskabet Liv i Lunde, som i en årrække har ejet bygningen, der rummer butikken. Det er den tidligere brugsforening.

- Det er da nok fremtiden med borgerejede købmandsbutikker, siger formanden for Liv i Lunde, Flemming K Christensen.

Han vil ikke sige mere, så længe han ikke ved, om det bliver nødvendigt for borgerne at overtage butikken i Lunde.

Liv i Lunde ejer også tankanlægget i landsbyen. Lis Vad vurderer, at det er en favorabel husleje, som anpartsselskabet opkræver, og at det har medvirket til, at hun har fået økonomi i butikken i nogle år, hvor lukkeloven ellers faldt bort og aflivede mange mindre butikker og kiosker.

Lis Vad har været købmand i Lunde siden 2012. Foto: Morten Nielsen

Lange uger

Man skal så tage med, at arbejdsugerne er lange. Der er åbent syv dage om ugen i en sådan butik.

- Det er svært for mig at lade de ansatte klare det hele selv, siger Lis Vad om at lægge mange timer i butikken.

Lis Vad var selv i branchen i årevis, inden hun blev selvstændig købmand. Hun var ansat hos den tidligere købmand Henning Nielsen og havde dermed stor erfaring i byens handelsliv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: En køn historie

Tilbage i 1990erne undersøgte danske forskere hvilken voksen, der havde størst betydning i et barns liv. Måske til irritation for ligestillingsfrontkæmperne tronede mor øverst på soklen og sikkert med et guddommeligt lys i baggrunden. Herefter fulgte yndlingspædagogen i børnehaven, legekammeraterne, og så fremdeles nedad på ranglisten, indtil far dukkede op. På samme plads som tilfældige bekendte af familien og naboens kat. Det var en værre historie, og siden har mange mænd oppet sig gevaldigt og lært at gå med babysele, ja nogle har strammet sig virkelig an og fået en fødselspsykose. Ellers også hænger det måske sammen med, at begreberne familie og far og mor er blevet mere elastiske størrelser, hvilket kan give udviklende samtaler på legepladsen: - Hvem er den dame der? - Det er min mor. - Hvem er så damen ved siden af? - Det er min far. Endelig er der dem, der helt undgår konflikten om far og mor ved at introducere udtrykket en forælder. Smag på ordet. En kønsneutral sutsko. Men det passer måske godt til en tid, da køn er i vælten og noget man vælger, lige som man vælger skjorter fra bøjlen. På Facebook kan man efter sigende vælge mellem 71 køn. Det kan selvfølgelig give beskæftigelse på de lange vinteraftener – lidt lige som at lægge puslespil med 1500 brikker - men jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at tænke på, hvordan nummer 71 ser ud. Hvordan er det endt der? Og hvornår kommer fænomener som ”mors dag ”og ”fars dag” under beskydning? For det ligner strengt taget en kønsstereotyp af de værre. Man kunne med held – det ville også være meget rationelt – finde det svenske udtryk ”hen” frem. Så kan man slå de to dage sammen og undgå i hvert fald én tur i butikker: - Værsgo og glædelig hens dag. Jeg er så ikke sikker på, at de kvinder, der havde vænnet sig røde roser og dyr chokolade, vil blive begejstret for en gave af mere neutral karakter. Et kinesisk waterpas til 20 kroner eller hvad man i en anden kønsstereotyp tid ville give som fars dags gave. Tværtimod er jeg ret sikker på, at hammeren ville falde. Men selvfølgelig ikke fars hammer.

Annonce