Eks-beatlen Paul McCartney overbeviste både ung og gammel på Roskilde Festival, da han dykkede ned i verdens måske nok stærkeste bagkatalog og satte ild til Orange Scene lørdag aften.
Alverdens musikkritikere vil nok altid diskutere, præcis hvor meget eks-beatlen Paul McCartney har betydet for populærmusik verden over. Faktum er dog, at hverken rap- og silikonedronningen Nicki Minaj eller britpop-legenden Noel Gallagher kan se sig fri for at måtte lægge noget af skylden for, at de kunne stå på pakkede scener under dette års Roskilde Festival i hænderne på en mand: Sir James Paul McCartney.
Derfor var det på mange måder også selve kildens udspring, der lørdag aften gæstede Roskilde Festivals Orange Scene. Pludselig var han der. Ingen langstrakt intro, bare Paul McCartney bevæbnet med sin trofaste Höfner bas, der er omtrent lige så sikkert inventar til hans koncerter som kæmpehittet, Hey Jude.
Dårlig lyd rørte ikke rutinen
Desværre gik der ikke længe inden lyden på scenen viste sig fra sin værste side og sendte en ulideligt lang hyletone ud over publikum foran Orange Scene. Det gav elendige vilkår for McCartneys stemme og gav en dårlig start på koncertens andet nummer, Save Us. Det midlertidige tilbageslag var dog ikke noget, der rørte den noget rutinerede showman, og fællessangen brød for alvor løs under Good Day Sunshine, hvor et utroligt velspillende band bød ind med intet mindre end sublime korvokaler, som lagde sig perfekt omkring aftenens hovedperson.
En sangskriver langt over det sædvanlige
Herfra var der ingen tvivl om McCartneys dominans over Orange Scene. Intet kan pille ved det faktum, at ligegyldigt om det har været under The Beatles, Wings eller under eget navn, så har Paul McCartney skrevet nogle af de bedste pop- og rocknumre i musikhistorien. Vi fik naturligvis en tur rundt i de helt store hits som Lady Madonna, Back in the U.S.S.R, Let It Be og Yesterday, men bundniveauet i McCartneys sange er simpelthen skræmmende højt. Det lyder såre simpelt, men ikke en finger er sat forkert i sangskrivningen.
Et faktum der heller ikke gik den yngre generation forbi. For selvom mange var taget hjem tidligere på dagen, og den ældre generation var rykket talstærkt ind for at se deres unge dages helt, så havde gammel som ung øre for, hvor gode melodier Paul McCartney i grunden har skrevet gennem tiden.
Fællessang fra et stærkt bagkatalog
En kendsgerning, der blev uomtvistelig, da de første toner af Blackbirds guitarfigur sendte kollektive kuldegysninger gennem publikum. Under Here Today, der er skrevet til den afdøde John Lennon, rejste lighterskoven sig for første gang foran Orange Scene, og under Hey Jude eksploderede Roskilde Festival i nummerets legendariske na-na-na-nanana-na-kor. McCartneys triumf var total, og han kunne forlade scenen til en hel festival, der fortsatte koret længe efter, at han havde forladt scenen.
Han indtog dog scenen igen og lagde ud med den karakteristiske strofe "For I have got another girl". Lørdag aften havde han flere tusinde, og som min sidemand ikke kunne lade være med at påpege:
- Jeg vil satme gerne ligne Paul McCartney, når jeg bliver 73.
Ingen kan betvivle Paul McCartneys gudbenådede talent for at skrive gode sange efter lørdagens koncert. Var man i forvejen discipel blev man forstærket i sin tro, vidste man det ikke, blev man troende.
