Annonce
Rejser

6 ord du skal kende i Irland

Craic

Hvis nogen fortæller dig, at de havde ”a great craig”, så ved du, at de har moret sig og været i godt selskab – for eksempel efter en tur på den lokale pub. Det udtales crack på gælisk, og det kan godt skabe lidt misforståelser på et sprog, hvor det også er et ord for heroin.

Annonce

Amadán

Hvis nogen råber amadán (udtales aam-a daaan) efter dig, er det nok ikke så godt. Ordet har dybe rødder i den irske folklore. Det betyder fjols og høres ofte, for irlænderne holder sig sjældent tilbage, hvis de mener, der er en berettiget grund til at fornærme nogen.

No

Nej, ordet no betyder ikke altid nej. Faktisk bruges det ofte, hvis man mener ja.

Når en irlænder for eksempel spørger dig, om du har lyst til at drikke en kop te, skal du altid huske at svare "no". Så kan værten nemlig vise sin store gæstfrihed og straks gå i gang med at sætte vand over. Og uanset hvad du svarer på spørgsmålet, slipper du alligevel ikke for at få serveret en kop te.

Garda

Der findes ingen policemen/women i Irland, så sådan nogle kan du godt opgive at spørge efter. Politiet kaldes garda – eller gardai i flertalsform.

Sláinte

Nok tæt på at være det vigtigste ord at kende i den irske republik. Sláinte (udtales slaan-sha) betyder helbred og benyttes, når du skal skåle med gæsterne i en pint Guinness nede på pubben.

Mná og Fir

Når du har skyllet den tredje pint ned i halsen, er det på tide, at du finder toilettet. Hvis du er en mand, og synet måske er blevet lidt sløret, vil du naturligvis gå efter det lille M på døren. Hvilket er en rigtig dårlig idé, hvis du vil undgå at falde i hænderne på en flok utilfredse kvinder.

Mná betyder nemlig kvinde på irsk, så husk altid at gå efter F'et og døren, hvor der står Fir.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce