Annonce
forside

60 år i Serapions-Ordenen

Svend Erik Søndergaard Andersen har 60 års jubilæum i Serapions-Ordenen. Privatfoto

En af Koldings kendte borgere - den tidligere farvehandler Svend Erik Søndergaard Andersen har været med Logen Saxum under Serapions-Ordenen i Danmark i 60 år. 60 år er i den sammenhæng rigtig mange år. Der er næsten halvdelen af den tid Ordenen har eksisteret og mange af Ordenens brødre var slet ikke født på det tidspunkt.

Logen Saxum er stiftet i 1957, så Svend Erik har været med stort siden starten. Derfor var han selvfølgelig en del af den kreds af brødre, som var besat af en stærk pionerånd. Brødre som kæmpede for logens fremtid. Trodsede de uhensigtsmæssige lokalevilkår. Og ved stærkt sammenhold og hårdt arbejde blev dette problem løst ved køb og istandsættelse af den bygning, vi stadig har, allerede i 1964. Br. Svend var meget markant i dette forløb og dette blev belønnet allerede i 1963 med tildeling af Ordenens 6. gradstegn.

Gennem flere år holdt Margit og Svend Erik lange ferier i udlandet, så der måtte vi undvære ham. Men efterfølgende har han været meget flittig til at møde op. Indtil helbredet begyndte at gøre knuder. Vi kunne dog glæde os over, at han i sommerens løb havde lyst til en skovtur sammen med to af vore brødre. Og at han og Margit dukkede op ved årets sommerfest.

Brødrene i Logen Saxum glæder sig oprigtigt til, at kunne fejre br. Svend E. Andersens 60 års broderjubilæum. Alle håber, at BR Svend Erik vil nyde dagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Flyvestation Skrydstrup og kaserner kan huse coronasmittede

Vejen

Travle bilister blev atter blitzet

Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Sydjylland

Især små og mellemstore virksomheder lider: Dødelig virus forsinker vareleveringer

Annonce