Annonce
112

60-årig stjal bil ved designskolen, mens rektor sagde farvel: Endte med at få tre sigtelser på nakken

Den 60-årige blev sigtet for at have kørt bilen langs Ågade ved designskolen, selvom han ikke havde kørekort. Foto: Google Street View

Kolding: Alt imens Elsebeth Gerner Nielsen var i færd med at sige farvel til Designskolen Kolding ved sin afskedsreception, så en 60-årig mand sit snit til at begå tyveri både inde på og uden for skolen.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at den 60-årige først på eftermiddagen stjal en MacBook Pro inde fra designskolen, hvilket tilsyneladende gav den 60-årige blod på tanden. Da han kom ud på parkeringspladsen ved designskolen, stjal han nemlig en bil og kørte væk i den.

Biltyveriet vil den 60-årige dog formentlig fortryde. Ejeren af bilen var nemlig i stand til at spore bilen og finde frem til den på en anden adresse i Kolding. Derfor lykkedes det ejeren at pege politiet i retningen af gerningsmanden, som blev anholdt og sigtet for både biltyveriet og tyveriet af computeren, mens ejeren fik sin bil igen.

Den 60-årige fik desuden en tredje sigtelse på nakken. Det viste sig nemlig, at han ikke havde kørekort, så derfor er han også blevet sigtet for at køre bil uden at have førerret.

- Selvom man har stjålet bilen, skal man også have kørekort, siger Finn Ellesgaard Nielsen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce