Annonce
Erhverv

60 almene boliger skal være petriskål for klimavenligt byggeri

Skitserne til Circle House er tegnet i et samarbejde mellem 3XN Arkitekter, Lendager Group og Vandkunsten. Illustration: RUM
Byggebranchen er en af de helt store CO2-udledere og affaldsgeneratorer. Moderne byggeri skal kunne skilles ad, og elementerne skal kunne genanvendes, hvis denne tendens skal brydes. Nyt projekt nord for Aarhus skal bane vejen for det cirkulære byggeri.

Byggeri er ikke alene ressourcekrævende, især i produktionen af beton, men byggeri producerer også en enorm mængde affald. Op mod halvdelen af verdens affald kommer fra byggesektoren, og byggeriets affaldsproduktion er kun stigende på grund af befolkningstilvækst og generel stigende økonomisk aktivitet i verden.

Derfor er der behov for at finde nye måder at bygge mere grønt og bæredygtigt, og et af projekterne herhjemme, der skal vise, at det kan lade sig gøre, er Circle House, som bliver Danmarks første cirkulære boligbyggeri.

Forleden annoncerede bygherre på projektet, Lejerbo, at Torntoft & Mortensen, RUM og Sweco er vindere af totalentreprisen.

Annonce

Genanvendelse i højsædet

Circle House skal bygges i Lisbjerg uden for Aarhus og kommer til at bestå af 60 almene boliger. Med byggeriet skal entreprenører, arkitekter, håndværkere og alle andre involverede parter udvikle og udbrede ny viden inden for cirkulært byggeri. Og skabe boliger, som er attraktive at bo i.

Ved cirkulært byggeri lægger man især vægt på genanvendelse. Det er ambitionen, at 90 procent af materialerne anvendt i Circle House kan genanvendes i fremtidigt byggeri uden at tabe nævneværdig værdi.

Projektet kommer til at rumme blandt andet to punkthuse på fem etager og fire rækkehuse på tre etager. I alt vil projektet rumme 5467 kvadratmeter i etageareal, og entreprisen løber op i 75 millioner kroner.

Cirkulært byggeri

Når man i byggebranchen taler om cirkulært byggeri, handler det om især bæredygtighed og ressourceforbrug både i byggefasen, i byggeriets drift, og når byggeriet har udtjent sit formål.

Ifølge Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet kan man skabe cirkulær økonomi i byggebranchen ved at:

  • Renovere og transformere eksisterende bygninger i stedet for at rive dem ned.
  • Beslutte allerede i idé- og projekteringsfasen, hvordan ressourcekredsløb kan lukkes og materialers levetid kan forlænges.
  • Anvende genbrugte materialer.
  • Bygge fleksibelt, så bygningen kan skifte formål.
  • Bruge kvalitetsmaterialer uden uønskede stoffer.
  • Sikre sporbarhed og dokumentation i hele processen.
  • Samarbejde på tværs af byggeriets aktører.

Circle House-projektet er en del af et større projekt om cirkulært byggeri støttet af Realdania og Miljøstyrelsen. Mere end 60 virksomheder fra alle led af byggebranchen er involveret.

”Circle House er et banebrydende og ambitiøst projekt, som vi er utroligt glade for og stolte af at være en del af. Det er en enestående mulighed for at være med til at bane vejen for mere cirkulært byggeri. I vores tilbud har vi arbejdet dedikeret med at skabe innovative løsninger, der matcher projektgrundlaget og opfylder bygherres visioner. Nu glæder vi os til at fortsætte det gode samarbejde i realiseringen af byggeriet,” siger Torben Bloch Nielsen, adm. direktør hos Torntoft & Mortensen, i en pressemeddelelse.

Annonce

Betonskelet er fleksibelt

Byggeriet har været flere år undervejs. På lokalplanniveau stilles der eksempelvis krav til, at bygningens dele kan adskilles og genbruges, hvilket førte til et mindre demonstrationsprojekt, der viser nogle af de nye standarder, der er defineret i udbudsmaterialet.

En model er bygget for at demonstrere nogle af de principper, der gør byggeriet unikt. Det handler især om, hvad man kan gøre for at gøre det lettere at adskille bygningerne med henblik på genanvendelse. PR-foto: Realdania

For at minimere mængden af affald og klimagasudledning har entreprenørerne i vinderforslaget introduceret brugen af en betonramme i stedet for hele vægge for at reducere brugen af beton. Det vil ifølge entreprenørerne ikke alene reducere CO2-aftrykket, men også gøre det lettere at genbygge bygningerne.

Blandt nybyggeriers elementer er betonen i råhuset oftest det, der har den længste levetid. Typisk 50 til 100 år. Gør man det lettere at skille byggeriet ad, bliver det også lettere at genanvende disse elementer i nye byggerier i stedet for at knuse betonen og bruge den som belægning under veje, hvor mange betonelementer herhjemme ender sine dage.

Boligerne forventes at være klar til beboerne i foråret 2023.

Annonce
Erhverv For abonnenter

22-årige Katarina var solgt første gang hun sad bag rattet i en bus:  - Det var fedt og overvældende pludselig at styre sådan et kæmpe køretøj

Danmark

Mandagens coronatal: Under 150 nye smittede

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

32-årig dræbte sin gravide kæreste med mindst 95 knivstik: Nu skal han i fængsel i 14 år

Varde For abonnenter

Jesper har søvnløse nætter: Private indkøb på foreningens regning bør meldes til politiet

Esbjerg

Et af landets største entreprenørfirmaer overtager NemByg fra Esbjerg

Haderslev

Pletskud fra Haderslev by:  Lokale piger vinder fotokonkurrence og en Tivoli-tur for hele klassen

Debat For abonnenter

Nu skal vanvidsbilisterne stoppes: Vi vil ikke have typer som Mohamad

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Ny café med fokus på madspild: Smørrebrød, kage og bobler på menutavlen

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Haderslev

Voldsramt kvinde vidnede i retten: - Han er sluppet afsted med karaktermord - jeg bliver aldrig den samme igen

Sport

Se højdepunkterne fra en magisk EM-aften: Danmark tævede Rusland og bragede i ottendedelsfinalen

Haderslev

Byens nye Lions Club er for både mænd og kvinder: Nu skal der chartres nye medlemmer

Navne For abonnenter

Begravelser og bisættelser i Syd- og Sønderjylland

Sydjylland

Den svære død: Sidstehjælp skal hjælpe pårørende

Annonce