Annonce
Billund

60 småbørn og børnepassere indtog Naturrum Sdr. Omme

Der skal mere end lidt regnvejr til at tage det gode humør fra de private børnepassere. Man kan da altid give en svingtur ind i tørvejr. Foto: Martin Ravn
Fantastisk sted, lød skudsmålet fra private børnepassere, der som de første udover spejderne havde lejet sin ind i Naturrum Sdr. Omme.

Sdr. Omme: Nogle skriger, andre slår og atter andre sidder stille og kigger sig omkring.

Lydniveauet er ikke for sarte sjæle sådan en fredag lige før middag, hvor omkring 50 småbørn og 10-12 voksne lige er kommet ind fra regnvejret udenfor og nu er samlet i Naturrum Sdr. Ommes store dobbelthøje rum. Det er den årlige samlingsdag, hvor de private dagplejere i Billund Kommune er ude at opleve noget sammen med hinanden og alle deres børn. Blandt de fleste hedder de nok stadig private dagplejere, selvom det ved lov har været forbudt at kalde sig sådan et stykke tid. Ordet børnepasser går an - eller privat pasningsordning.

- Vi er PPO'er, griner Winnie Dahlmann Jensen, der har været dagplejer og passet andre folks børn hjemme på gården på Ansagervej i en årrække.

For to et halvt år siden slog hun sig sammen med Bente Andersen og oprettede "Børnenes Sønderkærgaard", hvor de i dag er sammen om at passe op til 10 børn.

- Det er fantastisk at være to. Det betyder, at man altid har en nær kollega og altid har en at sparre med, siger Bente Andersen, mens hun dele pølsehorn ud til hele sin flok.

Ved de andre borde bliver madpakker lukket op, høje stole fundet frem og hagesmække gjort fast.

Annonce
Jeg varsler altid ferie i meget god tid, for der er jo ingen gæstedagpleje. I de ni år, jeg har været privat børnepasser, har jeg aldrig haft en sygedag.

Lisbeth Pedersen

Fantastisk sted

Ovre ved Dorit Christensen og Henriette Jepsens bord er de og deres unger kommer ind fra regnen lidt før og er kommet godt gennem madpakkerne. Selvom lydniveauet er højt, når man er så mange samlet, er de klar til at give Naturrum Sdr. Omme en god anmeldelse.

- Det er første gang, det er lejet ud til andre end spejderne, og det er et fantastisk sted. Jeg har haft de store med oppe på taget, og det var skønt. Jeg kan kun give en positiv anmeldelse, for her er så mange muligheder, siger Dorit.

Puttetid

Rundt om ved bordene er de fleste ved at have tygget sig igennem klapsammenmadder, frugtstykker, de sidste juice skylles ned, og om lidt er det puttetid. Dynerne er klar i både køjerum og barnevogne.

- Når børnene er puttet, sætter vi os og får en snak. Der er ikke noget bestemt på programmet, men har nogen noget, de gerne vil snakke om, taler vi om det. Ellers hygger vi bare, siger Winnie Dahlmann Jensen og håber, at det efterhånden er en fest tradition, at private børnepassere mødes.

Privat pasningsordning

Billund Kommune har cirka 20 forskellige private børnepasningsordninger.

Det er forældre selv og børnepasseren, der aftaler vilkår for pasningen. Kommunen skal godkende aftalen, fører tilsyn og yder tilskud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce