Annonce
Billund

60 småbørn og børnepassere indtog Naturrum Sdr. Omme

Der skal mere end lidt regnvejr til at tage det gode humør fra de private børnepassere. Man kan da altid give en svingtur ind i tørvejr. Foto: Martin Ravn
Fantastisk sted, lød skudsmålet fra private børnepassere, der som de første udover spejderne havde lejet sin ind i Naturrum Sdr. Omme.

Sdr. Omme: Nogle skriger, andre slår og atter andre sidder stille og kigger sig omkring.

Lydniveauet er ikke for sarte sjæle sådan en fredag lige før middag, hvor omkring 50 småbørn og 10-12 voksne lige er kommet ind fra regnvejret udenfor og nu er samlet i Naturrum Sdr. Ommes store dobbelthøje rum. Det er den årlige samlingsdag, hvor de private dagplejere i Billund Kommune er ude at opleve noget sammen med hinanden og alle deres børn. Blandt de fleste hedder de nok stadig private dagplejere, selvom det ved lov har været forbudt at kalde sig sådan et stykke tid. Ordet børnepasser går an - eller privat pasningsordning.

- Vi er PPO'er, griner Winnie Dahlmann Jensen, der har været dagplejer og passet andre folks børn hjemme på gården på Ansagervej i en årrække.

For to et halvt år siden slog hun sig sammen med Bente Andersen og oprettede "Børnenes Sønderkærgaard", hvor de i dag er sammen om at passe op til 10 børn.

- Det er fantastisk at være to. Det betyder, at man altid har en nær kollega og altid har en at sparre med, siger Bente Andersen, mens hun dele pølsehorn ud til hele sin flok.

Ved de andre borde bliver madpakker lukket op, høje stole fundet frem og hagesmække gjort fast.

Annonce
Jeg varsler altid ferie i meget god tid, for der er jo ingen gæstedagpleje. I de ni år, jeg har været privat børnepasser, har jeg aldrig haft en sygedag.

Lisbeth Pedersen

Fantastisk sted

Ovre ved Dorit Christensen og Henriette Jepsens bord er de og deres unger kommer ind fra regnen lidt før og er kommet godt gennem madpakkerne. Selvom lydniveauet er højt, når man er så mange samlet, er de klar til at give Naturrum Sdr. Omme en god anmeldelse.

- Det er første gang, det er lejet ud til andre end spejderne, og det er et fantastisk sted. Jeg har haft de store med oppe på taget, og det var skønt. Jeg kan kun give en positiv anmeldelse, for her er så mange muligheder, siger Dorit.

Puttetid

Rundt om ved bordene er de fleste ved at have tygget sig igennem klapsammenmadder, frugtstykker, de sidste juice skylles ned, og om lidt er det puttetid. Dynerne er klar i både køjerum og barnevogne.

- Når børnene er puttet, sætter vi os og får en snak. Der er ikke noget bestemt på programmet, men har nogen noget, de gerne vil snakke om, taler vi om det. Ellers hygger vi bare, siger Winnie Dahlmann Jensen og håber, at det efterhånden er en fest tradition, at private børnepassere mødes.

Privat pasningsordning

Billund Kommune har cirka 20 forskellige private børnepasningsordninger.

Det er forældre selv og børnepasseren, der aftaler vilkår for pasningen. Kommunen skal godkende aftalen, fører tilsyn og yder tilskud.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce