Annonce
Varde

64-årig læge trodsede politikerne: Patienterne var tilfredse

Peter Petersen har været enmandslæge i 30 år. Det er langt bedre end sit rygte, mener han. Foto: Morten Nielsen

En enkeltmandspraksis er roden til alt ondt, når det kommer til mangel på læger langt fra universitetsbyerne. Eller er det? Sololæge Peter Peteren har i hvert fald fundet en afløser.

Varde: Praktiserende læge Peter Petersen, 64 år, har gjort det, som en række sundhedspolitikere siger, at læger ikke skal gøre. Han har drevet en solopraksis i Varde. Det har han, imens politikerne har opfordret til, at lægerne i almen praksis sluttede sig sammen i lægehuse for at opnå et fagligt fællesskab og dermed afbøde mangel på læger.

Men uanset det har Peter Petersen betjent omkring 1700 patienter - mere end ti procent af Varde bys befolkning - sammen med en uddannelseslæge i ny og næ. Og det viste sig da også, at denne praksis ikke var så usælgelig endda.

Per 1. marts er der nemlig ejerskifte i klinikken. Da overtager læge Jens Mindstruplund praksis. Han har købt af Peter Petersen.

Den snart afgående læge i Varde mener, at både salget og hans virke gennem 30 år som sololæge bistået af hustruen, Hanne Petersen, 61 år, modbeviser, at enmandspraksisserne er blandt årsagerne til lægemangel. Hanne har arbejdet i klinikken i 25 år. Hun er sygeplejerske.

- Det har i alt taget halvandet år at sælge klinikken, siger Peter Petersen, som i første omgang undersøgte mulighederne for at få en kompagnon med henblik på et glidende ejerskifte.

Annonce

Undersøgelser af tilfredsheden viser, at patienterne er mest tilfredse med kun at have en læge.

Snart afgående sololæge Peter Petersen, Varde

Patienterne er mest tilfredse

- Undersøgelser af tilfredsheden viser, at patienterne er mest tilfredse med kun at have én læge. De kan godt lide, at det er den samme, de henvender sig til, siger Peter Petersen.

Den kommende læge på Murtfeldts Plads i Varde, Jens Mindstruplund, har også tidligere været læge i Varde.

Peter Petersen er meget tilfreds med salget, men også ydmyg over for de mange patienter, der igennem den lange periode har betroet deres sundhed til ham.

Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce