Annonce
Kultur

64 frivillige bød på stort tekstiltræf i Bork

Tekstiltræffet på Bork Vikingehavn gav gode muligheder for at se nærmere på vikingernes arbejde med at fremstille tøj. Foto: Mads Dalegaard
Mens man i dag bare smutter ned i en butik, når man skal have nyt tøj, så var det meget anderledes i vikingetiden. Dengang lå der et stort arbejde bag et vikinge-outfit, og i pinsen har man på Bork Vikingehavn kunnet opleve de forskellige processer i tøjproduktionen, som det foregik i vikingetiden.

Bork: De 64 frivillige deltagere i vikingetøj sidder udenfor deres telt med hver deres håndværk, der til sammen viser produktionen af vikingetøj – fra får til klæder - som også er navnet på pinsetræffet i Bork Vikingehavn.

Der bliver farvet, syet, vævet og meget mere, i hyggelige omgivelser, omkranset af de traditionelle telte, der i pinsen er arbejdsplads og hjem for mange af vikingerne, mens tilskuere nysgerrigt kigger på og for manges tilfælde gør sine egne erfaringer med de gamle håndværk, og det er netop også formålet med træffet.

- Vi vil gerne formidle og fastholde de gamle håndværk, for vikingerne var virkeligt dygtige, og det var meget krævende at producere tøj, fortæller daglig leder af Bork Vikingehavn, Mette Bjørg Karup Frederiksen.

At det var tidskrævende at lave tøj i vikingetiden, har en af de frivillige Søren Fink et godt eksempel på.

- Sådan en kjortel, der er en slags lang og tyk skjorte, som den jeg har på, tager cirka 400 timer at producere, alt i alt, fortæller Søren Fink.

Annonce
Selv om vejret var ustadigt i pinsen, var der alligevel lidt tørvejr og flotte skyer over Bork Vikingehavn. Foto: Mads Dalegaard

Kan ikke hjælpe børnene

En af de hårdtarbejde vikinger er Helene Termansen fra Ribe, der sidder fastspændt til en spjældvæv.

Hun er i gang med at væve pyntebånd og slidbånd til kjoler.

- Jeg er jo spændt fast til væven, så jeg kan ikke lige rejse mig, når for eksempel børnene har brug for hjælp, og det ved de også godt, så det giver en dejlig ro, fortæller Helene Termansen, der af samme årsag også er begyndt at spjældvæve derhjemme.

Mens træffet holdes for andet år, er det første tekstiltræf for Helene Termansen, der har taget sin mand og datter og deres hund med på træf, og indtrykket er godt.

- Selv om her er mere vind, end jeg er vant til, så er her meget hyggeligt, og så er folk her virkelig dygtige, det er jo cremen af cremen, der er her, så jeg lærer også meget nyt, fortæller Helene Termansen.

Gentager succesen

Initiativtagere til det første træf sidste år var de to frivillige Lene Rechnagel og Anne Lund.

De syntes, at der manglede et træf, der fokuserede på håndværk, og da de præsenterede ideen for personalet på Bork Vikingehavn, sprang de straks med på ideen, og med lidt økonomisk støtte fra kommunen blev det første træf en succes, og så var beslutningen om at gentage træffet nem.

På trods af dårligt vejr lørdag tegner årets træf ligeledes til at blive en succes, og de to frivillige er derfor 99 procent sikre på, at der også kommer et tekstiltræf til næste år.

Søren Fink, der er frivillig, og daglig leder af Bork Vikingehavn, Mette Bjørg Karup Frederiksen, er godt tilfreds med årets arrangement. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce