Annonce
Regionalt

69 kommuner rammes: Syd- og Sønderjylland slipper alligevel for nedlukning

Den 9. december trådte nye restriktioner i kraft i 38 af landets kommuner frem til 3. januar 2021. Nu  udvides restriktionerne til yderligere 31 kommuner. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Den delvise nedlukning udvides nu til yderligere 31 kommuner. Det betyder, at skoleelever sendes hjem, og restauranter, barer, spillesteder og biografer skal lukke på ny. Men Syd- og Sønderjylland går fri, dog rammes Fredericia og Vejle.

Artiklen er opdateret kl. 13.35

Corona: Smittetallene løber fortsat løbsk i hele landet, og det får nu regeringen til at stramme skruen og delvist nedlukke 31 nye kommuner.

Men Syd- og Sønderjylland slipper nådigt. Ingen kommuner i JydskeVestkystens dækningsområde rammes, fortalte sundhedsminister Magnus Heunike (S) torsdag eftermiddag på et pressemøde.

De 31 kommuner tæller alle kommuner i Region Sjælland, alle kommuner i Region Midtjylland, Aalborg, Fredericia, Vejle og Middelfart.

Allerede inden pressemødet havde borgmestrene i Vejen, Kolding og Sønderborg bekræftet over for JydskeVestkysten, at de ikke er indkaldt til møde om nye restriktioner.

Udmeldingen om en ny nedlukning sker, efter en delvis nedlukning onsdag trådte i kraft i 38 kommuner. Det gælder Aarhus, Odense og 36 kommuner i hovedstadsområdet Her er restauranter, spillesteder, biografer, museer og biblioteker lukket, og skoleelever fra 5. klasse og opefter er sendt hjem og skal undervises digital. Restauranter må dog stadig sælge takeaway. Tiltagene gælder indtil 3. januar.

Det er de samme restriktioner, der nu udvides til de nye kommuner.

Offentlige arbejdsgivere opfordres til at hjemsende alle medarbejdere, der ikke varetager kritiske funktioner. Hvis det er muligt, opfordres private arbejdsgivere også "kraftigt" til at hjemsende medarbejdere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet For abonnenter

Sex i en hemmelig verden: Alle slags mænd mødes i skoven - også dem med vielsesring og autostol på bagsædet

Annonce