Annonce
Varde

7-kanten i Varde melder klar scene til sommerens store forestilling med Martin Brygmann i rollen som H.C. Andersen

Unge H.C. Andersen spilles af 10-årige Bastian Juulsgaard fra Sig. Bastian er, sin unge alder til trods, ikke et sekund i tvivl om, hvad han vil være, når han bliver voksen: Professionel skuespiller. I fem år har han gået på teaterhold i 7-kanten. Foto: Jacob Schultz
For første gang var de 51 skuespillere i årets sommerspil, ”Fyrtøjet – en gnist i Andersens liv”, samlet på scenen iført kostumer. Og selvom denne juniaften lå badet i en smuk kulisse med blå himmel og grønne bøgeblade, så var gensynet med sprudlende skuespillere i et farvebombardement af kostumer og kulisser et syn, der sender store forventninger i retningen af premieren den 1. juli.

Varde: Der var engang… Dette er historien om et lille amatørteater langt ude på landet, der voksede sig stort og stærkt, og i dag er landets største. Den kender de fleste. Så er der eventyret om Fyrtøjet, den onde heks, soldaten og de tre frygtindgydende hunde, der vogter over skattekisterne i det hule træ. Den kender de fleste også.

Sommerspilsscenen i Varde er sat til et helt særligt eventyr. Foto: Jacob Schultz

Men…

Jens Jager, der er instruktørassistent på forestillingen, hjælper sin kone, Karin Egholm, med en detalje i dronningekostumet. På spørgsmålet om, hvordan det er at være gift med en dronning, svarer han: - Det har jeg været i 23 år, så det er jeg vant til. Foto: Jacob Schultz

Når man forener det nævnte og tilsætter en manuskriptforfatter med navnet Carsten Friis, en musik- og sangskribent i form af Martin Brygmann og en kapelmester som Ole Kibsgaard til at levendegøre alle ingredienserne, så har man en helt unik forestilling. En verdenspremiere og se – det er ikke så ringe endda, eftersom det lille amatørteater ligger laaaangt ude mod vest…

Annonce
Med falske tænder, en mørkebrun hårfarvning understøttet af en speciallavet paryk og en tydelig venstrehængt sideskilning – en såkaldt H.C. Andersen frisure - er Martin Brygmann klar til at indtage Varde-scenen.– Jeg glæder mig helt vildt til at høre musikken på scenen. Det bliver bare så fedt, når det hele smelter sammen til én forestilling. Her er en rigtig god stemning, og jeg glæder mig til at få gang i denne forestilling, der efter Varde måske lukker op for forestillinger andre steder – måske i Odense? Måske i Tivoli?, siger Martin Brygmann. Foto: Jacob Schultz

10-årig får scenedebut

Ensemblets yngste mand glæder sig. Aldrig tidligere har 10-årige Bastian Juulsgaard fra Sig stået på Arnbjergscenen, men det skræmmer ham ikke det mindste, at de tomme bænkerækker snart vil være bære vægten af et forventningsfuldt publikum.

To udgaver af H. C. Andersen - barn og voksen - er klar til at udfylde deres roller.  Foto: Jacob Schultz
Ole Fredslund Gudmundsen har gennem årene haft mange krævende roller på scenen. I dag er han også PR- og marketing manager i 7-kanten. Ole kan med sin rolle som konge  i år fejre 25 års sommerspils-jubilæum. Foto: Jacob Schultz

- Jeg har været med i 7-kanten i fem år og har altid drømt om at kunne være med i sommerspillet. Nu er der endelig en rolle til mig. Det er vildt fedt, siger Bastian, der efter sommerferien skal i 4. klasse på Thorstrup Skole.

Instruktør Carsten Friis guider på sin sædvanlige entusiastiske måde samtlige skuespillere til at yde deres bedste, så alle får det bedste ud af selv den mindste rolle. Foto: Jacob Schultz

Varde sommerspil 2021

”Fyrtøjet – en gnist i Andersens liv” opføres på friluftsscenen i Arnbjerg fra 1.-16. juli. Forestillingen har urpremiere, for det er første gang, at forestillingen spilles. Både manuskript, musik og sangtekster er spritnye.

Manuskript og instruktion: Carsten Friis

Musik og sangtekster: Martin Brygmann

Kapelmester: Ole Kibsgaard

Yderligere information: 7-kanten.dk

Jacob Bojsen Andersen (th), der foruden at spille apoteker Poulsen også for en stund kan kalde sig Kejseren af Kina, kan i år fejre 25 års jubilæum på sommerspilsscenen. Her får han et par fif fra instruktør Carsten Friis. – Jeg har vildt mange gode oplevelser her på scenen, siger Jacob Andersen. Foto: Jacob Schultz

At Bastian skal spille sammen med professionelle kræfter som Martin Brygmann, Teit Samsø og en stribe dygtige amatørskuespillere kan ikke imponere den unge gut, der ikke selv har nogen skuespiller-idoler, og i øvrigt er fast besluttet på selv at blive professionel skuespiller.

Avin Hassan er ny fast frisør på sommerspillet i Varde. I dagtimerne har hun salon i Torvegade – Avin’s salon, og under hele sommerspillet har hun fast frisørtelt i Arnbjerg. – Det er noget helt nyt for mig. Det er spændende og sjovt, siger syriske Avin. Foto: Jacob Schultz
Scenemester Bjarne Refstrup Jensen og scenograf Gitte Degnemark stopper efter dette sommerspil. – Jeg har været med siden første forestilling i 1978, og ”Fyrtøjet” bliver min sidste som scenemester. Det har været fantastiske år, siger Bjarne Jensen og tilføjer: - Beslutningen blev truffet for længe siden – før corona. I 2020, hvor vi havde et fri-år, fordi ”Fyrtøjet” blev udskudt, fandt jeg for alvor ud af, at jeg sagtens kan få tiden til at gå uden det store ”fritidsarbejde”, som det kræver at være scenemester.Gitte Degnemark debuterede som scenograf i 2016 til forestillingen Zorro og har været med lige siden. På grund af store bestillingsarbejder i sit private atelier – blandt andet med et kunstprojekt omkring de 17 verdensmål - har hun ligesom sin dygtige scenemester valgt at stoppe efter denne forestilling, der igen i år er et scenemæssigt mesterstykke.  Foto: Jacob Schultz

- Alle er bare megasøde og rare, så jeg er ikke nervøs, siger Bastian, der har omkring ti replikker i forestillingen.

I år er der cirka 150 kostumer til de 51 medvirkende - så systuen har haft travlt. Foto: Jacob Schultz

Hvis du også er nysgerrig efter at vide, hvilke tanker H.C. Andersen gjorde sig, mens han skrev sine eventyr, og hvilke paralleller han drager til sine mange andre eventyr – så får du svaret på friluftsscenen i Varde, for det er lige præcis det, forestillingen handler om. Og det er ganske vist…

Der er masser af eventyrfigurer i  ”Fyrtøjet – en gnist i Andersens liv” . Foto: Jacob Schultz
Bag scenen havde Klods Hans lidt svært ved at styre sin geddebuk, og i eventyr kan alt jo ske. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Varde For abonnenter

Succes i specialklassen: Nu er hunde de nye hjælpelærere

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Inden Marco fyldte et år, fik hans forældre at vide, han kun havde seks måneder tilbage at leve i: De har kun en time om ugen med døende søn

Varde For abonnenter

Ægtepar i vejhelvede føler sig kørt over af kommunen: - De har taget røven på os

Sydjylland

Syd- og sønderjyske forældre siger farvel til folkeskolen til fordel for fri- og privatskoler

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterer: Forsvarer overbeviser igen, og midtbanemand ramte den lige i rumpetten

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Pludselig dumpede bolden ned foran Mpindis fødder: Tordendrønet kom fra et uventet sted

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sydjylland

Sønderjyderne har markant mindre plads end københavnerne: Her finder du Syd- og Sønderjyllands mindste og største boliger

Haderslev

Efter oversvømmede gader: Nu advarer politiet - 'får du feber, skal du kontakte læge'

EfB

Hyballa: Jeg ville elske at arbejde med van der Vaart

Tarm

Mand død af ildebefindende under kørsel: Bilen trillede i grøften

Navne For abonnenter

Alle kendte Holger, der nu runder 100 år: - Heldigvis fejler knoppen ikke noget

EfB

Ny angriber har underskrevet lang kontrakt: Elias Sørensen på plads i EfB

Annonce