Annonce
forside

70 år

Mie Thomsen, Friskærvej 4 i Branderup, fylder onsdag den 14. november, 70 år.

Selv om hun oprindelig stammer fra Nustrup-egnen er det i Branderup, nord for Løgumkloster, at hun for alvor sætter sine spor. Mie Thomsen er således en af byens ildsjæle, der med virkelyst og utrætteligt engagement er med i stort set alt, hvad der rører sig. Hun er således både med i lokalrådet, menighedsrådet, Branderups lokalhistoriske forening og har senest været med til udviklingen af byens netop indviede by- og aktivitetspark.

Ud over selv at være aktiv, drager Mie Thomsen gerne omsorg for, at alle andre frivillige forsynes med vådt og tørt.

Mie Thomsen har i mange år sammen med ægtefællen Jens Erik ejet og drevet virksomheden "Jet Udlejning", der har specialiseret sig i udlejning af festudstyr lige fra telte, borde, stole og bestik. Efter at Jens Erik Thomsen er blevet ramt af sygdom, står hun netop nu alene med ansvaret for virksomheden.

Der er tre børn i ægteskabet, og siden er der kommet otte børnebørn.

Mie Thomsen markerer sin runde dag ved at holde hjemmet dør åben og sørge for, at der er varm kaffe på kanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Venstre genvalgte formanden

Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Kolding

Formand vil rulle udskældt besparelse tilbage: - Ældre skal bevare muligheden for at spise sammen

Annonce