Annonce
Indland

7000 ekstra sunde leveår med fisk i stedet for kød

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Især midaldrende mænd bør skrue ned for kødet og op for fisk. Måltidskasser kan hjælpe på vej til mere fisk.

Fisk indeholder fedtsyrer, selen, jod og D-vitamin.

Det er godt for kroppen, og derfor er gevinsten stor, hvis alle fulgte det officielle kostråd om at spise 350 gram fisk om ugen.

Beregninger foretaget af DTU Fødevareinstituttet viser, at den danske befolkning samlet kan vinde op mod 7000 sunde leveår årligt, hvis alle voksne spiser den anbefalede mængde fisk og samtidig skærer ned på kødet.

Blandt andet kan cirka 170 dødsfald af hjerte-kar-sygdomme hvert år undgås, siger Sofie Theresa Thomsen, der står bag beregningerne i et ph.d.-studie.

- Fisk - især de fede som makrel og sild - sikrer omega-3 fedtsyrer. De kan forebygge det, vi kalder koronære hjertesygdomme, som er en blodprop i de blodårer, der er omkring hjertet, siger hun.

Kostomlægningen vil være gavnlig for begge køn og alle aldersgrupper.

Men særligt kan det gavne mænd over 50 år at bytte noget af det røde kød ud med fisk. Det skyldes, at de har en højere risiko end andre for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

Også kvinder i den fødedygtige alder bør lytte til anbefalingen. Fiskens egenskaber gavner ikke bare dem selv i graviditeten, men også fostrets udvikling. Det tæller også med i forskernes samlede regnskab.

Men det er vigtigt at holde igen med tun, for den kan have en høj koncentration af kviksølv. Beregningerne viser ligefrem et markant sundhedstab, hvis gravide kun vælger tun.

Det skyldes, at for meget kviksølv kan skade det ufødte barns hjerneudvikling.

Tidligere undersøgelser har vist, at kun ti procent af den voksne befolkning og fem procent af børnene efterlever kostrådet om at spise 350 gram fisk om ugen, hvoraf de 200 gram bør komme fra fed fisk.

Men ifølge Sisse Fagt, der er seniorrådgiver i DTU Fødevareinstituttet, går det den rigtige vej - omend det sker i et langsomt tempo.

- I vores seneste undersøgelse er der lidt mere fisk i gennemsnitsdanskerens kost end tidligere. Men det er stadig for lidt i forhold til anbefalingen. For voksne er det, hvad der svarer til en halv fiskefrikadelle om dagen.

Når så få sætter fisk på middagsbordet, så forklares det ofte med besværet med "benene" og usikkerhed om tilberedningen. Her kan trenden med måltidskasser og færdigretter være det, der skal til, vurderer Sisse Fagt.

- Færdiglavet mad er blevet sundere, og kan indeholde fisk, som her bare skal lunes. Det kan give indtaget af fisk et boost, siger Sisse Fagt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce