Annonce
Nordtyskland

72-årig kræver gratis rygestop: Nu stævner hun sygesikringen

Erika Benedict sammen med sin læge, Ulf Ratje. Foto: Arne Peters.
Sammen med sin læge går den 72-årige Erika Benedict nu til Tysklands højeste domstol for at få finansieret sit rygestop-kursus.

ECKERNFÖRDE: Alkoholisme er en sygdom. Men gælder det samme for afhængighed at tobak? Det mener den 72-årige Erika Benedict fra Eckernförde. Derfor har hun nu stævnet sygesikringen ved Tysklands højeste retsinstans, forbundsforfatningsdomstolen i Karlsruhe. Her kræver hun, at sygesikringen skal betale hendes rygestop-kursus. Det skriver avisen Eckernförder Zeitung.

Hun bliver støttet af sin læge, Ulf Ratje. Han påpeger, at druk koster 21.000 tyskere livet hvert år. Rygning er imidlertid årsagen til 120.000 årlige dødsfald. Derfor er der ingen logik i, at sygesikringen finansierer afvænning for alkoholikere, men ikke for rygere.

Sagen har allerede været forbi Tysklands socialankenævn. Her fik Erika Benedict den 28. maj afslag på at få udgiften til rygestop-kurset på 1251 euro refunderet af sygesikringen.

Annonce
Alkoholisme koster 21.000 tyskere livet hvert år. Rygning er imidlertid årsag til 120.000 årlige dødsfald.

Dr. Ulf Ratje, læge.

Millioner dør

Tysklands selskab for nikotin- og tobaksforskning støtter den stædige kvinde fra Eckernförde og hendes læge. Selskabet peger på, at cirka to millioner tyskere er døde for tidligt som følge af rygning, efter sygesikringen i 2004 ophørte med at finansiere afvænningen, fortæller avisen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce