Annonce
Den danske vindrøm

Afsnit 2: 73-årig hobbyvinavler snuppede pris som årets vinbonde foran veteran

For hobbyvinavler Anders Overgaard Andersen er fællesskabet blandt de danske vinbønder en af hovedårsagerne til, at han slog sig på vinen. Her har han nogle at dele drømmen om den gode flaske dansk rødvin med – og nogle at konkurrere imod. En historie du kan høre mere om i andet afsnit af Erhverv+ podcastserien Den Danske Vindrøm.

En god flaske dansk rødvin.

I manges ører lyder det umiddelbart som et utopisk projekt. Men ikke desto mindre er det lige præcis det som vinbonden Anders Overgaard har arbejdet målrettet på at fremstille, lige siden han tilbage i 1998 købte den ejendom, som han i dag med glimt i øjet kalder sit vinslot i udkanten af Øby, en lille landsby lidt uden for Viborg. Her har den 73-årige vinbonde Anders Overgaard Andersen dyrket vin på hobbyplan for foden af Ø Bakker i snart tyve år - og det så godt, at han ved Dansk Vinskue sidste år løb med titlen Årets Vinbonde foran flere erfarne erhvervsvinavlere. - Det er jo klart, det er en tilkendegivelse af, at vi er på rette spor, siger Anders Overgaard Andersen om titlen, der bliver givet for den bedste unge vin på skuet. En titel, som han er meget beæret over. For selvom den driftige vinbonde udelukkende dyrker vin på hobbyplan, sætter han en stolthed i, at hans vine skal smage godt.

Annonce

Chateau Ø

Anders Overgaard Andersen købte sin vingård Chateau Ø (vinslot Ø, red.) i Øby tilbage i 1998, og han har dyrket vin på stedet siden 2000. Han har i dag omkring 1000 vinstokke, primært af sorten Rondo, mens også to rækker af sorten Leon Millot. Privat er han gift med frisør Jette Vibeke Andersen, som han har to døtre med.

Kilde: oevin.dk

Pokal giver panderynker

- Når man har et så stort netværk, som vi har, så får du jo mange tilkendegivelser. Nogle kan ikke lide vinen. Nogle synes, den er for tør. Andre synes, den er for sød. Så derfor er det rart at få nogle (professionelle, red.) bedømmelser, fortæller Anders Overgaard Andersen, som af samme årsag siden 2005 har sendt sine vine ind til vurdering på Dansk Vinskue, der er Foreningen Dansk Vins største tilbagevendende arrangement, hvor medlemmer af Dansk Sommelierforening også deltager. Særlig stolt gør det ham, at det lykkedes ham at tage prisen hjem for årets bedste unge rødvin foran en af de største vinavlere i Danmark, Sven Moesgaard fra Skærsøgaard, der har haft titlen som Årets Vinbonde seks gange. Om end det også giver en smule panderynker. - Nu har jeg så et kæmpeproblem, for vi skulle jo gerne beholde den. Hvordan klarer vi det? Det er det, vi arbejder på, siger han med et smil. Men selvom det kunne lyde sådan, er det dog ikke muligheden for at vinde priser, der er skyld i, at Anders Overgaard Andersen tilbage i 1998 besluttede sig for at dyrke vin.

Noget at falde tilbage på

Da Anders Overgaard Andersen satte de første 250 vinstokke i jorden ved Ø Bakker i 2000 - samme år som Danmark fik tilladelse af EU til at dyrke, fremstille og sælge vin - var det derimod med tanke på at sikre sig et netværk at falde tilbage på, når han pensionerede sig fra sin tilværelse som soldat.

- Jeg var personelmand (i Forsvaret, red.) og havde set mange gå på pension, som havde haft et netværk i forsvaret, men som ikke var så gode til at have et netværk, når de blev pensionerede. Og det ønskede jeg ikke skulle overgå mig, siger Anders Overgaard Andersen.

Af samme årsag tog han tidligt i forløbet kontakt til Michael Gundersen, der i dag anses for en af de danske foregangsmænd for dansk vinavl, og som tilbage i 1993 var med til at stifte Foreningen af Danske Vinavlere (i dag Foreningen Dansk Vin, red.). Gennem ham fik Anders Overgaard Andersen foruden hjælp til at komme i gang også adgang til et netværk af vinbønder, som han kunne dele erfaringer og viden om vin med.

- Det er ligegyldigt hvilken sportsgren, det er indenfor, så er det jo altid rart at blive bekræftet i, at du er på rette spor, fortæller Anders Overgaard Andersen, der snart har tyve års jubilæum som medlem af foreningen, der i dag tæller omkring 100 erhvervsavlere og cirka 1000 hobbyavlere.

Den danske vindrøm

I podcastserien Den Danske Vindrøm lærer du gennem seks afsnit mere om Danmark som vinland og møder nogle af de danskere, der har kastet sig over vindyrkning på professionelt niveau.

Du kan finde tidligere afsnit her eller i din podcast-app på din smart- eller iPhone. Søg på Den danske vindrøm.

Anders Overgaard Andersen mener, at hans rødvin er blevet særligt god takket være de mineraler, som ligger gemt i jorden i Ø Bakker, hvor hans vinstokke står. Men derudover fremhæver vinbonden også, at konkurrencen i 2017 – som hans vindervin er fra – var svækket på grund af et regnfuldt år, som spændte ben for en god høst for flere af de øvrige vinbønder. Foto: Agata Lenczewska-Madsen

Bag om podcasten

I 2001 blev Danmark godkendt af EU til at fremstille og sælge vin med erhvervsmæssigt formål. Og siden da har de danske vinbønder været i gang med at ændre på opfattelsen af, at rigtig vin ikke kan fremstilles i Danmark.

Men hvem er de danske vinbønder? Og hvad kan de byde ind med, som de kendte vinnationer Frankrig, Spanien og Italien ikke allerede gør?

Netop det er omdrejningspunktet i podcastserien Den Danske Vindrøm, hvis formål er at gøre dig klogere på dansk vin gennem et møde med nogle af de danskere, der arbejder professionelt med vin – fra vinstok til flaske. Fra bonde til bord.

Her kommer du med i marken, når parret bag Skaarupøre Vingård tilser deres biodynamisk dyrkede vinstokke. Du sidder med til bords, når hobbyavler Anders Overgaard Andersen fra Chateau-Ø deler smagsprøver ud på den rødvin, der fik ham udnævnt til årets vinbonde 2018. Du er med i vineriet med Sven Moesgaard, når han sammen med sit personale arbejder på, at Skærsøgaards internationalt anerkendte mousserende vin forbliver den bedste i landet. Du er fluen på væggen til investormøde med erhvervsmanden Jørgen Glud, når han forsøger at overtale byens lokale erhvervsmænd til at investere i at anlægge Nordeuropas største vingård La Pampa på en mark syd for Randers. Du får et indblik i livet som landmand, når du sammen med andre frivillige giver et nap med i vinmarken på Vingården Modavi. Og du løfter glasset til en skål sammen med gæster fra nær og fjern, når Cold Hand Winerys indvier et stort nyt udendørs gastronomi-område på deres frugtvinsplantage i Læsten.

Bag serien står journalist Laura Uldahl Aggernæs, der foruden en oprigtig interesse for dansk vin, gennem flere år har brugt sin fritid på at tilegne sig viden om vin gennem smagninger og besøg på flere vin- og sherrybodegaer i bl.a. Granada, Malaga, Gran Canaria, Ribera del Duero og Jerez de la Frontera i Spanien og i Argentina.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce