Annonce
Aabenraa

75 år: Diskussionslysten viceborgmester gør ikke uenigheder til noget personligt

Viceborgmester i Aabenraa Kommune Ejler Schütt (DF) fylder 75 år torsdag. Arkivfoto: Timo Battefeld.
Ejler Schütt, mangeårigt byrådsmedlem i Aabenraa, runder de 75 år. Den tidligere revisor har siddet i byrådet for tre forskellige partier. De seneste seks år har han været viceborgmester.

Aabenraa: Der har ikke været mange byrådsmøder i Aabenraa de seneste 30 år, hvor Ejler Schütt ikke har taget ordet - altså lige med undtagelse af den ene byrådsperiode, hvor han ikke blev valgt.

Ejler Schütt elsker en god diskussion og mener ikke, der er nogen grund til at skjule sine holdninger. På torsdag den 19. september, er det 75 år siden han kom til verden i Tønder.

De senere år har han repræsenteret Dansk Folkeparti i byrådet og tydeligt mærket, at partiets holdninger møder modstand mange steder.

Ejler Schütt ikke er bange for at tage diskussionerne, men han gør ikke uenighederne til en personlig strid og bliver ikke uvenner med folk, bare fordi de ikke deler hans synspunkter.

Annonce

Løjt-mafiaen

Ejler Schütt bor i Løjt Kirkeby og forsømmer ingen lejlighed til at tale løjtingernes sag. Det er han ikke ene om. I en årrække var der et fasttømret begreb i Aabenraa, der hed Løjt-mafiaen, da en hel flok af de mere højtråbende beslutningstagere havde bopæl på halvøen nord for Aabenraa.

Ejler Schütt er fra Tønder, hvor han tog sin realeksamen og siden kom i handelslære i automobilbranchen. Efter han havde aftjent sin værnepligt blev han i forsvaret, hvor han var i seks år. Han læste senere til merkonom og blev registreret revisor.

I 1977 blev han medindehaver af Revisions-Centret i Aabenraa.

Nu er Aabenraas viceborgmester dog en glad pensionist, der bruger sin tid på politik og på golfbanen på Løjt Land.

Tre partier

Da Ejler Schütt blev valgt ind i byrådet i Aabenraa for første gang i 80'erne, repræsenterede han Det Konservative Folkeparti.

Han forlod partiet igen på grund af utilfredshed med den politiske linje på landsplan. Ejler Schütt så et lys i Erik Ninn-Hansen og mener ikke, han blev rigtigt behandlet af partiet i forbindelse med Tamil-sagen.

I stedet stiftede Ejler Schütt sit eget parti med navnet Liberal Borgerliste. Det gav valg til byrådet i første omgang, men fire år senere fik listen ikke stemmer nok.

Det resulterede i fire år uden for byrådssalen, men de fire år brugte Ejler Schütt blandt andet til at melde sig ind i Dansk Folkeparti, hvor han de seneste mange år har været gruppeformand.

Dansk Folkeparti og Ejler Schütt har efter de seneste to valg sikret sig posten som viceborgmester til gengæld for opbakning til Aabenraas Venstre-borgmester Thomas Andresen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Sønderborg

Så du det?

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce