Annonce
Kolding

75-årig kvinde dræbt i ulykke i Kolding: Gik ud foran lastbil

Offerets pårørende er underrettet om den ulykkelige hændelse. Arkivfoto: Søren E. Alwan
De pårørende til den dræbte er samlet på sygehuset i Kolding.
Annonce

En 75-årig kvinde er mandag eftermiddag blevet dræbt i en ulykke i Kolding.

Episoden fandt sted på Jens Holms Vej kort før klokken 17.

- Vi har fået oplyst, at kvinden gik ud foran en lastbil, siger vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi.

Ved 19-tiden kender han ikke de nærmere omstændigheder ved ulykken, som blev anmeldt klokken 16.58.

Kvinden blev efterfølgende bragt til behandling på sygehuset i Kolding, men hendes liv stod ikke til at redde.

- Hendes pårørende er til stede på sygehuset, siger Jørn Lindhardt.

Vagtchefen forklarer, at ulykken skete, da lastbilen vil køre ud fra en virksomhed.

- Foran lastbilen holder en personbil, der også er på vej ud. Da lastbilen har plads til at køre ud, orienterer chaufføren sig til begge sider, men ser ikke kvinden. Men det er uklart, hvor lastbilen præcist har ramt kvinden, forklarer Jørn Lindhardt.

- Der er stadig nogle vidner, som skal afhøres, så vi kan få afklaret, hvad der præcist er sket derude, fortæller vagtchefen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Debat: Værdig tilbagetrækning

Coronavirus

Live: Over halvdelen af de corona-ramte kender ikke selv smittekilden

Danmark

'Træls', 'tåbeligt' og 'det vil vi ikke tolerere': DF-bagland kritiserer degradering af Kofod og Kjærsgaard

Danmark For abonnenter

Transport-mastodont sender advarsel til vognmænd: Hvis I frasælger pengetank, risikerer vi at lukke

Annonce