Annonce
Kolding

75-årige Jette dyrker yoga, strikker trøstemus og elsker at rejse

Jette Nørgaard med hele sin famlie. Nu fylder hun 75 år. Privatfoto
Annonce

75 år: Jette Nørgaard, Kolding, fylder 75 år den 29.juli. Hun er født i 1945 i Vordingborg

Pigen fra Vordingborg var oldfrue på regionsvaskeriet i Aalborg, da hun mødte den unge ingeniørstuderende Arndt Nørgaard på kollegiet i Aalborg. Smuk musik opstod med The Shadows i baggrunden og kort efter kæresterier blev de gift og forældre til deres ældste datter, Christine (nu 50 år). Dernæst kom Louise (nu 43 år) og Julie (nu 38 år).

Familien var flyttet væk fra storbyen og den lille lejlighed i Aalborg, længere nordpå til et hyggeligt lille landsted i Tylstrup, hvor både ænder, høns og alle tre børn blev passet godt af Jette, mens husbonden nu rejste verden rundt som ingeniør for Aalborg Boilers og byggede kraftværker.

Jette valgte tidligt at hellige sig børnene og hjemmet, hvor hun var sin egen chef og kunne passe sine kreative sider som kunstmaler, yoga og ellers en masse frivilligt arbejde i forskellige bestyrelser og borgerforeninger.

Børnene nød godt af den frie opvækst på landet med en mor hos dem, der altid var klar på leg og hygge og hjertelig omsorg.

Efter tiden i Nordjylland flyttede familien til Kolding i 1995, en dejlig villa med pool i Strandhuse, som alle nyder til den dag idag. Nu er det ikke kun børnene der plasker i poolen, men også seks børnebørn og Jette og Arndt yngste "barn" - deres 9 måneder gamle Cockerspaniel, Whisky.

Nuværende hobbyer er yoga, hækle og strikke trøstemus til børneafdelinger rundt i landets sygehuse. Hun rejser en del rundt i verden og elsker at være så meget sammen med alle sine børnebørn, som hun kan. Guldbryllupet blev fejret sidste år i en villa i Lucca med hele familien, og i år bliver det en stille fødselsdagsfejring på dagen med de nærmeste.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Lige før sæsonstart: Ligaspiller i Kolding er testet positiv for corona

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce