Annonce
Esbjerg

75 adresser har fået grønt vand i hanen

De grønne prikker viser, hvor i kommunen der har været grønt vand i hanen i løbet af den sidste uge. Kortlægning: Din Forsyning

Den grønne tsunami af henvendelser udeblev, men med kendskab til 75 adresser der har haft grønt vand i hanen, er man hos Din Forsyning godt tilfreds med resultatet af jagten på utætheder i fjernvarmenettet.

Esbjerg/Fanø: Mandag den 6. marts indledte Din Forsyning jagten efter utætheder på fjernvarmenettet. I samarbejde med DONG blev et selvlysende, grønt sporstof tilsat fjernvarmevandet.

Håbet var, at man med det grønne vand ville kunne finde brud på ledningsnettet og utætheder i varmeinstallationerne ude i de enkelte husstande - og det har man haft held med, oplyser Jesper Frost Rasmussen, direktør for Din Forsyning.

- Lige nu har vi kendskab til omkring 75 henvendelser om grønt vand. Det lyder måske ikke af så mange, men det er flere, end man lige skulle tro. En enkelt henvendelse kan godt handle om en hel boligblok, siger han og understreger, at det er svært at sige præcist, hvor mange der har været berørt af det grønne vand.

- Det er vanskeligt for os, at skaffe det fulde overblik, fordi man skal henvende sig til en VVS'er og ikke til os som forsyningsselskab, siger Jesper Frost Rasmussen.

Fjernvarmevand

Fjernvarmevand er ikke bare almindeligt vand, men særligt behandlet ilt-frit vand.Som fjernvarmebruger har man derfor ekstraudgifter ved utætheder i varmtvandsbeholderen - enten i form af øget vandforbrug eller en dårlig udnyttelse af fjernvarmen. Også varmtvandskvaliteten bliver kompromitteret.Ifølge Din Forsyning er der til stadighed et tab på 300 kubikmeter vand i døgnet på fjernvarmesystemet, og det koster 25 kr. per kubikmeter året rundt - eller omregnet knap 2,8 millioner kroner.

Samlet set håber Din Forsyning at kunne spare forbrugerne for udgifter, når de nedbringer vandspildet.

Efter det grønne farvestof blev tilsat på Esbjergværket i sidste uge, vil der gå mange måneder, inden farven er helt væk i fjernvarmevandet. Arkivfoto: Din Forsyning

Mange bække små

Målet med det grønne vand er at nedbringe tabet af vand på fjernvarmenettet. For selvom man har haft fly med termografering i luften og har repareret en del ledningsbrud, er der ifølge Din Forsyning fortsat et tab på 300 kubikmeter vand i døgnet til en værdi af 2,8 millioner kroner om året.

Før forsøget var udmeldingen, at man med forsøget håbede at kunne mindske vandspillet med to tredjedele. Det er dog for tidligt at sige, om man lever op til det mål.

- 300 kubikmeter vand er meget, men det er 75 husstande også, når der ikke udelukkende er tale om parcelhuse, men der også er nogle storforbrugere imellem. Mange bække små gør en stor å, og et utæt system bliver hurtigt til mange liter vand, siger Jesper Frost Rasmussen.

Han vil sammen med resten af Din Forsyning følge udviklingen i mængden af tabt fjernvarmevand tæt i den nærmeste tid.

- Hvis ikke det her virker, må vi prøve at analysere på, hvad der ellers kan være af forklaringer på mængden af spild, siger Jesper Frost Rasmussen.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Fordobling af omstridt parkeringshus ved sygehuset i Esbjerg vedtaget på byrådsmøde: Blot fem politikere sagde nej

Danmark

Mandagens coronatal: Fortsat under 100 indlagte - 17 i respirator

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Asbjørn lå død i 104 minutter på et skib i Nordsøen: Nu modtager hans kolleger international hæder for deres heltemod

Erhverv For abonnenter

Efter blodprop og rekrutterings-problemer: Kendt kædebutik lukker og slukker i butikscenter

Kolding

Miljøstyrelsens rådgiver sår ny tvivl om Marina City: Kommunen har ikke gjort det godt nok

Esbjerg

Vanvittig kørsel: 83 snuppet i fartkontrol - højeste hastighed målt til 144 km/t på landevej

Kolding

Efter kritik af miljøberegninger: EL kræver fuldt stop for Marina City

Aabenraa For abonnenter

Efter tre års ventetid: Nu er der håb for de tissetrængende

Esbjerg

Politiet efterlyser: 70-årig dement kvinde gået fra sin bopæl

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sønderborg For abonnenter

Bosnier kæmper mod udvisning: Stjal tjenestepistol og pegede den mod betjent

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Billund

Socialdemokratiet har fundet afløseren for Troels Ravn: Skriver valgt uden modkandidater

Varde For abonnenter

Line Berner: Derfor var jeg alligevel nødt til at trække mig som Venstre-kandidat

Haderslev For abonnenter

Roadkill: Op mod 100 hjorte dræbes hvert år på den sønderjyske motorvej

Annonce