Annonce
Esbjerg

75 millioner kroner til forskning: Hårdfør strandplante kan gøre dig sund og gavne klimaet

Lektor Mette Hedegaard Thomsen og Allan Stensballe fra Aalborg Universitet får travlt i laboratorierne de næste fire år, hvor de skal optimere udvindingen af bioaktive stoffer fra kvellerplanen. Privatfoto
Projektet Aqua-Combine skal styres fra Aalborg Universitet Esbjerg i et tværfagligt, fireårigt forskersamarbejde med partnere fra erhvervslivet i Danmark og Europa. Kvellerplanten skal give foder til fiskeopdræt og supersunde biostoffer til hudcremer, kosmetik og mejeriprodukter, før den ender som biobrændsel.

Esbjerg: Med 75 millioner kroner til forskning i en saltholdig plante skal forskere på Aalborg Universitet Esbjerg stå i spidsen for et opsigtsvækkende EU-projekt.

Kveller eller salturt hedder planten, som kan revolutionere fiskeopdræt i et samspil med dyrkning af ekstremt sunde grøntsager og skabe bioaktive stoffer, som kan bruges i hudcremer og fødevarer fra mejerier. Til sidst kan resterne af planten omdannes til biobrændsel.

I dag er kveller en fancy spise hos blandt andet Noma, den smager salt og godt, og planten er fyldt med sunde antioxidanter og antiinflammatoriske stoffer.

Visionen er, at man i fremtiden vil dyrke kveller og andre saltelskende planter på lavkvalitets jorde – der ikke kan bruges til traditionelt landbrug – samt måske endda på store flydesystemer på verdenshavene, for eksempel forankret ved vindmølleparkerne i Nordsøen.

Projektet løber over fire år. Et stort Esbjergfirma inden for dambrug, Alpha Aqua, har købt en fabrik på Esbjerg Havn, hvor man som partner i EU-projektet bygger et produktionsanlæg til fiske- og planteproduktionen.

Annonce

halophyt-planter

  • Halophytter som kveller (salturt) er saltelskende planter, der vokser i saltholdige jorde og vandes med saltvand. De kan gro i ekstreme miljøer.
  • Planterne overlever ved at producere stærke antioxidanter og andre phyto-stoffer, som er sunde kemikalier, der har gavnlige, medicinske effekter på mennesker og dyr, som spiser dem.
  • Phyto-stofferne kan udskilles og sælges som medicin eller kosttilskud. Ekstrakterne er rige på gavnlige stoffer blandt andet antioxidanter og antimikrobielle stoffer og kan bruges i kosmetik og fødevarer. De har også antiinflammatorisk virkning.

Forsket i mange år

Projektet Aqua-Combine koordineres af lektor Mette Hedegaard Thomsen fra Energi Teknologi på AAU-Esbjerg, som i samarbejde med kemi og bio-kolleger skal optimere udtræk af plantestoffer, mens forskere fra medicin og sundhedsteknologi skal dokumentere de sunde egenskaber af de bioaktive stoffer i kveller.

17 europæiske partnere er sammen med Aalborg Universitet med i projektet, hvor laks og pighvar opdrættes i lukkede tanke på fabrikken i Esbjerg, affaldet fra fiskene bruges som næringsstof til dyrkning af kveller-planter, og de friske skud fra planterne sælges som sunde grøntsager. Når planterne er overmodne, kan de omdannes til bioaktive stoffer til kosmetik, foder til dyr og fisk og ende som biobrændsel.

På Aalborg Universitet Esbjerg bygges et pilotanlæg til at omdanne plantemassen fra fabrikken til antiinflammatoriske stoffer og antioxidanter, som kan bruges i hudcremer, kosmetik og mejeriprodukter.

De danske partnere i denne del er Naturfarm cosmetics, der vil tilsætte de bioaktive stoffer i deres cremer og kosmetikprodukter og teste dem i laboratoriet, samt Thise Mejeri, der vil teste de sunde tilsætningsstoffer i deres mejeriprodukter.

Mette Hedegaard Thomsen fra AAU-Esbjerg har i en lang årrække forsket i disse processer og har patent på et stof, der blandt andet bruges i sårhelende cremer og psoriasiscreme.

- I dag har vi en række livsstilssygdomme, som de såkaldte phytostoffer i functional food vil have en gavnlig effekt på, siger hun, der har store forventning til, at det lykkes at isolere sundhedsstofferne fra blandt andet kveller.

Kveller og fisk i handelen

Når alle de brugbare stoffer er trukket ud af planterne, kan resten af planten bruges til biogas, men på AAU-Esbjerg vil man også forske i at omdanne planteresterne til biobrændsel.

Mette Hedegaard Thomsen forventer, at der efter de fire års forskning vil være en stor fødevareproduktion på fabrikken på Esbjerg Havn samt på to kveller- og fiskefarme i Portugal og Frankrig, så man vil kunne købe friske kvellerskud og sunde medicinfri fisk i supermarkederne.

FORSKERNE

Aalborg Universitet er stærkt repræsenteret med hele tre institutter:
Mette Hedegaard Thomsen, Institut for Energiteknologi, AAU-Esbjerg.
Marco Maschietti, Institut for Kemi og Biovidenskab, AAU-Esbjerg.
Allan Stensballe, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, AAU-Aalborg.
Kvellerplanten kan tåle saltvand og findes derfor i Vadehavet. Planen er at dyrke kveller på store farme i Danmark og Sydeuropa , hvor de optager CO2, indtil de friske skud høstes og sælges som functional food. Resten af planten kan udnyttes i hudcremer, kosmetik og i mejeriprodukter og til sidst som foder og til biobrændsel. Privatfoto
Her er de tørrede kveller, som kan omdannes til fiskefoder, når de sundhedsfremmende stoffer er udvundet. Til sidst kan planten bruges til biobrændsel. Foto: Lars Horn/Baghuset
De friske kvellerskud er høstet - klar til at komme på bordet hos restaurant Noma, som en fancy spise eller som functional food eller raw food i supermarkederne. Privatfoto
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Langtidssiddende lærerformand går på pension: Jobbet kan både være ensomt og noget værre lort, men jeg vil savne det alligevel

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Palle og de udstoppede fugle

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce