Annonce
Esbjerg

75 millioner kroner til forskning: Hårdfør strandplante kan gøre dig sund og gavne klimaet

Lektor Mette Hedegaard Thomsen og Allan Stensballe fra Aalborg Universitet får travlt i laboratorierne de næste fire år, hvor de skal optimere udvindingen af bioaktive stoffer fra kvellerplanen. Privatfoto
Projektet Aqua-Combine skal styres fra Aalborg Universitet Esbjerg i et tværfagligt, fireårigt forskersamarbejde med partnere fra erhvervslivet i Danmark og Europa. Kvellerplanten skal give foder til fiskeopdræt og supersunde biostoffer til hudcremer, kosmetik og mejeriprodukter, før den ender som biobrændsel.

Esbjerg: Med 75 millioner kroner til forskning i en saltholdig plante skal forskere på Aalborg Universitet Esbjerg stå i spidsen for et opsigtsvækkende EU-projekt.

Kveller eller salturt hedder planten, som kan revolutionere fiskeopdræt i et samspil med dyrkning af ekstremt sunde grøntsager og skabe bioaktive stoffer, som kan bruges i hudcremer og fødevarer fra mejerier. Til sidst kan resterne af planten omdannes til biobrændsel.

I dag er kveller en fancy spise hos blandt andet Noma, den smager salt og godt, og planten er fyldt med sunde antioxidanter og antiinflammatoriske stoffer.

Visionen er, at man i fremtiden vil dyrke kveller og andre saltelskende planter på lavkvalitets jorde – der ikke kan bruges til traditionelt landbrug – samt måske endda på store flydesystemer på verdenshavene, for eksempel forankret ved vindmølleparkerne i Nordsøen.

Projektet løber over fire år. Et stort Esbjergfirma inden for dambrug, Alpha Aqua, har købt en fabrik på Esbjerg Havn, hvor man som partner i EU-projektet bygger et produktionsanlæg til fiske- og planteproduktionen.

Annonce

halophyt-planter

  • Halophytter som kveller (salturt) er saltelskende planter, der vokser i saltholdige jorde og vandes med saltvand. De kan gro i ekstreme miljøer.
  • Planterne overlever ved at producere stærke antioxidanter og andre phyto-stoffer, som er sunde kemikalier, der har gavnlige, medicinske effekter på mennesker og dyr, som spiser dem.
  • Phyto-stofferne kan udskilles og sælges som medicin eller kosttilskud. Ekstrakterne er rige på gavnlige stoffer blandt andet antioxidanter og antimikrobielle stoffer og kan bruges i kosmetik og fødevarer. De har også antiinflammatorisk virkning.

Forsket i mange år

Projektet Aqua-Combine koordineres af lektor Mette Hedegaard Thomsen fra Energi Teknologi på AAU-Esbjerg, som i samarbejde med kemi og bio-kolleger skal optimere udtræk af plantestoffer, mens forskere fra medicin og sundhedsteknologi skal dokumentere de sunde egenskaber af de bioaktive stoffer i kveller.

17 europæiske partnere er sammen med Aalborg Universitet med i projektet, hvor laks og pighvar opdrættes i lukkede tanke på fabrikken i Esbjerg, affaldet fra fiskene bruges som næringsstof til dyrkning af kveller-planter, og de friske skud fra planterne sælges som sunde grøntsager. Når planterne er overmodne, kan de omdannes til bioaktive stoffer til kosmetik, foder til dyr og fisk og ende som biobrændsel.

På Aalborg Universitet Esbjerg bygges et pilotanlæg til at omdanne plantemassen fra fabrikken til antiinflammatoriske stoffer og antioxidanter, som kan bruges i hudcremer, kosmetik og mejeriprodukter.

De danske partnere i denne del er Naturfarm cosmetics, der vil tilsætte de bioaktive stoffer i deres cremer og kosmetikprodukter og teste dem i laboratoriet, samt Thise Mejeri, der vil teste de sunde tilsætningsstoffer i deres mejeriprodukter.

Mette Hedegaard Thomsen fra AAU-Esbjerg har i en lang årrække forsket i disse processer og har patent på et stof, der blandt andet bruges i sårhelende cremer og psoriasiscreme.

- I dag har vi en række livsstilssygdomme, som de såkaldte phytostoffer i functional food vil have en gavnlig effekt på, siger hun, der har store forventning til, at det lykkes at isolere sundhedsstofferne fra blandt andet kveller.

Kveller og fisk i handelen

Når alle de brugbare stoffer er trukket ud af planterne, kan resten af planten bruges til biogas, men på AAU-Esbjerg vil man også forske i at omdanne planteresterne til biobrændsel.

Mette Hedegaard Thomsen forventer, at der efter de fire års forskning vil være en stor fødevareproduktion på fabrikken på Esbjerg Havn samt på to kveller- og fiskefarme i Portugal og Frankrig, så man vil kunne købe friske kvellerskud og sunde medicinfri fisk i supermarkederne.

FORSKERNE

Aalborg Universitet er stærkt repræsenteret med hele tre institutter:
Mette Hedegaard Thomsen, Institut for Energiteknologi, AAU-Esbjerg.
Marco Maschietti, Institut for Kemi og Biovidenskab, AAU-Esbjerg.
Allan Stensballe, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, AAU-Aalborg.
Kvellerplanten kan tåle saltvand og findes derfor i Vadehavet. Planen er at dyrke kveller på store farme i Danmark og Sydeuropa , hvor de optager CO2, indtil de friske skud høstes og sælges som functional food. Resten af planten kan udnyttes i hudcremer, kosmetik og i mejeriprodukter og til sidst som foder og til biobrændsel. Privatfoto
Her er de tørrede kveller, som kan omdannes til fiskefoder, når de sundhedsfremmende stoffer er udvundet. Til sidst kan planten bruges til biobrændsel. Foto: Lars Horn/Baghuset
De friske kvellerskud er høstet - klar til at komme på bordet hos restaurant Noma, som en fancy spise eller som functional food eller raw food i supermarkederne. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce