Annonce
Esbjerg

75 millioner kroner til forskning: Hårdfør strandplante kan gøre dig sund og gavne klimaet

Lektor Mette Hedegaard Thomsen og Allan Stensballe fra Aalborg Universitet får travlt i laboratorierne de næste fire år, hvor de skal optimere udvindingen af bioaktive stoffer fra kvellerplanen. Privatfoto
Projektet Aqua-Combine skal styres fra Aalborg Universitet Esbjerg i et tværfagligt, fireårigt forskersamarbejde med partnere fra erhvervslivet i Danmark og Europa. Kvellerplanten skal give foder til fiskeopdræt og supersunde biostoffer til hudcremer, kosmetik og mejeriprodukter, før den ender som biobrændsel.

Esbjerg: Med 75 millioner kroner til forskning i en saltholdig plante skal forskere på Aalborg Universitet Esbjerg stå i spidsen for et opsigtsvækkende EU-projekt.

Kveller eller salturt hedder planten, som kan revolutionere fiskeopdræt i et samspil med dyrkning af ekstremt sunde grøntsager og skabe bioaktive stoffer, som kan bruges i hudcremer og fødevarer fra mejerier. Til sidst kan resterne af planten omdannes til biobrændsel.

I dag er kveller en fancy spise hos blandt andet Noma, den smager salt og godt, og planten er fyldt med sunde antioxidanter og antiinflammatoriske stoffer.

Visionen er, at man i fremtiden vil dyrke kveller og andre saltelskende planter på lavkvalitets jorde – der ikke kan bruges til traditionelt landbrug – samt måske endda på store flydesystemer på verdenshavene, for eksempel forankret ved vindmølleparkerne i Nordsøen.

Projektet løber over fire år. Et stort Esbjergfirma inden for dambrug, Alpha Aqua, har købt en fabrik på Esbjerg Havn, hvor man som partner i EU-projektet bygger et produktionsanlæg til fiske- og planteproduktionen.

Annonce

halophyt-planter

  • Halophytter som kveller (salturt) er saltelskende planter, der vokser i saltholdige jorde og vandes med saltvand. De kan gro i ekstreme miljøer.
  • Planterne overlever ved at producere stærke antioxidanter og andre phyto-stoffer, som er sunde kemikalier, der har gavnlige, medicinske effekter på mennesker og dyr, som spiser dem.
  • Phyto-stofferne kan udskilles og sælges som medicin eller kosttilskud. Ekstrakterne er rige på gavnlige stoffer blandt andet antioxidanter og antimikrobielle stoffer og kan bruges i kosmetik og fødevarer. De har også antiinflammatorisk virkning.

Forsket i mange år

Projektet Aqua-Combine koordineres af lektor Mette Hedegaard Thomsen fra Energi Teknologi på AAU-Esbjerg, som i samarbejde med kemi og bio-kolleger skal optimere udtræk af plantestoffer, mens forskere fra medicin og sundhedsteknologi skal dokumentere de sunde egenskaber af de bioaktive stoffer i kveller.

17 europæiske partnere er sammen med Aalborg Universitet med i projektet, hvor laks og pighvar opdrættes i lukkede tanke på fabrikken i Esbjerg, affaldet fra fiskene bruges som næringsstof til dyrkning af kveller-planter, og de friske skud fra planterne sælges som sunde grøntsager. Når planterne er overmodne, kan de omdannes til bioaktive stoffer til kosmetik, foder til dyr og fisk og ende som biobrændsel.

På Aalborg Universitet Esbjerg bygges et pilotanlæg til at omdanne plantemassen fra fabrikken til antiinflammatoriske stoffer og antioxidanter, som kan bruges i hudcremer, kosmetik og mejeriprodukter.

De danske partnere i denne del er Naturfarm cosmetics, der vil tilsætte de bioaktive stoffer i deres cremer og kosmetikprodukter og teste dem i laboratoriet, samt Thise Mejeri, der vil teste de sunde tilsætningsstoffer i deres mejeriprodukter.

Mette Hedegaard Thomsen fra AAU-Esbjerg har i en lang årrække forsket i disse processer og har patent på et stof, der blandt andet bruges i sårhelende cremer og psoriasiscreme.

- I dag har vi en række livsstilssygdomme, som de såkaldte phytostoffer i functional food vil have en gavnlig effekt på, siger hun, der har store forventning til, at det lykkes at isolere sundhedsstofferne fra blandt andet kveller.

Kveller og fisk i handelen

Når alle de brugbare stoffer er trukket ud af planterne, kan resten af planten bruges til biogas, men på AAU-Esbjerg vil man også forske i at omdanne planteresterne til biobrændsel.

Mette Hedegaard Thomsen forventer, at der efter de fire års forskning vil være en stor fødevareproduktion på fabrikken på Esbjerg Havn samt på to kveller- og fiskefarme i Portugal og Frankrig, så man vil kunne købe friske kvellerskud og sunde medicinfri fisk i supermarkederne.

FORSKERNE

Aalborg Universitet er stærkt repræsenteret med hele tre institutter:
Mette Hedegaard Thomsen, Institut for Energiteknologi, AAU-Esbjerg.
Marco Maschietti, Institut for Kemi og Biovidenskab, AAU-Esbjerg.
Allan Stensballe, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, AAU-Aalborg.
Kvellerplanten kan tåle saltvand og findes derfor i Vadehavet. Planen er at dyrke kveller på store farme i Danmark og Sydeuropa , hvor de optager CO2, indtil de friske skud høstes og sælges som functional food. Resten af planten kan udnyttes i hudcremer, kosmetik og i mejeriprodukter og til sidst som foder og til biobrændsel. Privatfoto
Her er de tørrede kveller, som kan omdannes til fiskefoder, når de sundhedsfremmende stoffer er udvundet. Til sidst kan planten bruges til biobrændsel. Foto: Lars Horn/Baghuset
De friske kvellerskud er høstet - klar til at komme på bordet hos restaurant Noma, som en fancy spise eller som functional food eller raw food i supermarkederne. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce