Annonce
Esbjerg

75 millioner kroner til forskning: Hårdfør strandplante kan gøre dig sund og gavne klimaet

Lektor Mette Hedegaard Thomsen og Allan Stensballe fra Aalborg Universitet får travlt i laboratorierne de næste fire år, hvor de skal optimere udvindingen af bioaktive stoffer fra kvellerplanen. Privatfoto
Projektet Aqua-Combine skal styres fra Aalborg Universitet Esbjerg i et tværfagligt, fireårigt forskersamarbejde med partnere fra erhvervslivet i Danmark og Europa. Kvellerplanten skal give foder til fiskeopdræt og supersunde biostoffer til hudcremer, kosmetik og mejeriprodukter, før den ender som biobrændsel.

Esbjerg: Med 75 millioner kroner til forskning i en saltholdig plante skal forskere på Aalborg Universitet Esbjerg stå i spidsen for et opsigtsvækkende EU-projekt.

Kveller eller salturt hedder planten, som kan revolutionere fiskeopdræt i et samspil med dyrkning af ekstremt sunde grøntsager og skabe bioaktive stoffer, som kan bruges i hudcremer og fødevarer fra mejerier. Til sidst kan resterne af planten omdannes til biobrændsel.

I dag er kveller en fancy spise hos blandt andet Noma, den smager salt og godt, og planten er fyldt med sunde antioxidanter og antiinflammatoriske stoffer.

Visionen er, at man i fremtiden vil dyrke kveller og andre saltelskende planter på lavkvalitets jorde – der ikke kan bruges til traditionelt landbrug – samt måske endda på store flydesystemer på verdenshavene, for eksempel forankret ved vindmølleparkerne i Nordsøen.

Projektet løber over fire år. Et stort Esbjergfirma inden for dambrug, Alpha Aqua, har købt en fabrik på Esbjerg Havn, hvor man som partner i EU-projektet bygger et produktionsanlæg til fiske- og planteproduktionen.

Annonce

halophyt-planter

  • Halophytter som kveller (salturt) er saltelskende planter, der vokser i saltholdige jorde og vandes med saltvand. De kan gro i ekstreme miljøer.
  • Planterne overlever ved at producere stærke antioxidanter og andre phyto-stoffer, som er sunde kemikalier, der har gavnlige, medicinske effekter på mennesker og dyr, som spiser dem.
  • Phyto-stofferne kan udskilles og sælges som medicin eller kosttilskud. Ekstrakterne er rige på gavnlige stoffer blandt andet antioxidanter og antimikrobielle stoffer og kan bruges i kosmetik og fødevarer. De har også antiinflammatorisk virkning.

Forsket i mange år

Projektet Aqua-Combine koordineres af lektor Mette Hedegaard Thomsen fra Energi Teknologi på AAU-Esbjerg, som i samarbejde med kemi og bio-kolleger skal optimere udtræk af plantestoffer, mens forskere fra medicin og sundhedsteknologi skal dokumentere de sunde egenskaber af de bioaktive stoffer i kveller.

17 europæiske partnere er sammen med Aalborg Universitet med i projektet, hvor laks og pighvar opdrættes i lukkede tanke på fabrikken i Esbjerg, affaldet fra fiskene bruges som næringsstof til dyrkning af kveller-planter, og de friske skud fra planterne sælges som sunde grøntsager. Når planterne er overmodne, kan de omdannes til bioaktive stoffer til kosmetik, foder til dyr og fisk og ende som biobrændsel.

På Aalborg Universitet Esbjerg bygges et pilotanlæg til at omdanne plantemassen fra fabrikken til antiinflammatoriske stoffer og antioxidanter, som kan bruges i hudcremer, kosmetik og mejeriprodukter.

De danske partnere i denne del er Naturfarm cosmetics, der vil tilsætte de bioaktive stoffer i deres cremer og kosmetikprodukter og teste dem i laboratoriet, samt Thise Mejeri, der vil teste de sunde tilsætningsstoffer i deres mejeriprodukter.

Mette Hedegaard Thomsen fra AAU-Esbjerg har i en lang årrække forsket i disse processer og har patent på et stof, der blandt andet bruges i sårhelende cremer og psoriasiscreme.

- I dag har vi en række livsstilssygdomme, som de såkaldte phytostoffer i functional food vil have en gavnlig effekt på, siger hun, der har store forventning til, at det lykkes at isolere sundhedsstofferne fra blandt andet kveller.

Kveller og fisk i handelen

Når alle de brugbare stoffer er trukket ud af planterne, kan resten af planten bruges til biogas, men på AAU-Esbjerg vil man også forske i at omdanne planteresterne til biobrændsel.

Mette Hedegaard Thomsen forventer, at der efter de fire års forskning vil være en stor fødevareproduktion på fabrikken på Esbjerg Havn samt på to kveller- og fiskefarme i Portugal og Frankrig, så man vil kunne købe friske kvellerskud og sunde medicinfri fisk i supermarkederne.

FORSKERNE

Aalborg Universitet er stærkt repræsenteret med hele tre institutter:
Mette Hedegaard Thomsen, Institut for Energiteknologi, AAU-Esbjerg.
Marco Maschietti, Institut for Kemi og Biovidenskab, AAU-Esbjerg.
Allan Stensballe, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, AAU-Aalborg.
Kvellerplanten kan tåle saltvand og findes derfor i Vadehavet. Planen er at dyrke kveller på store farme i Danmark og Sydeuropa , hvor de optager CO2, indtil de friske skud høstes og sælges som functional food. Resten af planten kan udnyttes i hudcremer, kosmetik og i mejeriprodukter og til sidst som foder og til biobrændsel. Privatfoto
Her er de tørrede kveller, som kan omdannes til fiskefoder, når de sundhedsfremmende stoffer er udvundet. Til sidst kan planten bruges til biobrændsel. Foto: Lars Horn/Baghuset
De friske kvellerskud er høstet - klar til at komme på bordet hos restaurant Noma, som en fancy spise eller som functional food eller raw food i supermarkederne. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce