Annonce
Billund

78-årig dement kvinde blev eftersøgt - og fundet igen

78-årige dement kvinde var tirsdag aften forsvundet, men blev efter et par timer fundet af politiet. Arkivfoto: Kim Daugaard
Politiet havde sendt bud efter helikopter, der skulle i luften for at lede efter en 78-årig dement kvinde, der tirsdag aften var forsvundet fra sit hjem. Hun blev dog fundet, inden det blev nødvendigt at sende den i luften.
Annonce

Grindsted: Politiet måtte tirsdag aften ud og lede efter en 78-årig dement kvinde, som var gået fra sin bopæl på Kvædevej i Grindsted. På grund af sin tilstand med demens var de pårørende nervøse for, om den ældre kvinde ville være i stand til at finde hjem igen, og derfor blev den helt store eftersøgning sat i gang.

- Politiet var ude med hundepatrulje og indsatsleder, og der var også noget personale fra hjemmeplejen, som kiggede efter hende, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi.

Det var omkring klokken 21.30, at den 78-årige kvinde blev meldt savnet, og mindre end to timer senere blev hun forsvundet igen. Omkring klokken 23.15 lykkedes det nemlig at finde hende omkring tre kilometer væk på Daltoften.

- En medarbejder fra hjemmeplejen fik os på sporet, fordi en mand til en, som arbejdede i hjemmeplejen, fortalte, at han i området ved Daltoften havde set en ældre kvinde, som så lidt forvirret ud, fortæller Mikkel Ross.

Politiet skubbede derfor eftersøgningen nogle få kilometer mod øst, og det viste at give pote, da kvinden blev fundet og kørt hjem igen.

Dermed nåede politiet altså at få funden den demente kvinde, inden den blev nødvendigt at få det helt tunge skyts rullet ud – og sendt i luften.

- Vi nåede ikke at få en helikopter sat i liften, men den var rekvireret, siger Mikkel Ross.

Annonce

Værre episode i Taulov

Episoden sker samtidig med, at Sydøstjyllands Politi et andet sted i politikredsen har travlt med at lede efter en bortgået, dement person.

77-årige Jørgen Nesgaard, der bor på Stævnhøj Plejecenter i Taulov, forlod plejehjemmet til fods torsdag den 6. august. Han har nu været forsvundet i det meste af en uge, og trods en meget ihærdig eftersøgning er han endnu ikke blevet fundet.

Både politiet og store grupper af frivillige har været rundt i hele Taulov-området og lede efter den demente mand, men hvor han befinder sig, er altså endnu uvist.

Så galt gik det altså ikke tirsdag aften i Grindsted, hvor det lykkedes at få den 78-årige kvinde bragt sikkert hjem igen.


Vi nåede ikke at få en helikopter sat i liften, men den var rekvireret.

Mikkel Ross, vicepolitiinspektør
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Kolding

Efter borgmesters nej til Eva Kjer: V-profiler undrer sig over indblanding

Annonce