Annonce
Udland

79-årig bliver knyttet til mindst 50 drab af FBI

Ho/Ritzau Scanpix
Den aldrende Samuel Little, som er dømt for tre drab, hævder selv, at han har stået bag 93 drab.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, knytter en 79-årig mand til drab på mindst 50 mennesker, hvilket gør ham til den mest aktive seriemorder i USA's historie.

Den 79-årige Samuel Little hævder selv, at han har stået bag 93 drab i perioden fra 1970 til 2005.

FBI har endnu ikke kunnet knyttet ham til mere end 50 drab, men FBI udtaler, at der er grund til at tro på, at hans tilståelse er troværdig.

- Ved mange af de pågældende drab blev ofrene, hvoraf de fleste var kvinder, dræbt ved en overdosis narko, knyttet til ulykker eller ikke fastlagte årsager, skriver FBI på en hjemmeside, som det amerikanske politi har oprettet om seriemorderen.

En del af de dræbtes lig er aldrig blevet fundet.

På hjemmesiden er der lagt en videooptagelse ud, hvor Little fortæller om drabene, og tegninger, som han selv har lavet, som angiveligt viser drabsofre.

Little blev fængslet på livstid i 2014, efter at være blevet dømt for tre drab.

- Selv om han allerede sidder i fængsel, er det vigtigt at opnå retfærdig for hvert eneste offer, så vi kan afslutte flest mulige sager, siger FBI's krimianalytiker Christie Palazzolo.

Samuel Little, der også er kendt under navnet Samuel McDowell, har været bokser. Han blev første gang pågrebet i 2012 på et center for hjemløse i delstaten Kentucky og udleveret til Californien for narkotikakriminalitet.

I Californien blev hans dna knyttet til tre uløste drabssager, som førte til at han blev dømt i 2014 for drab på tre kvinder i Los Angeles mellem 1987 og 1989. De var alle tre blevet slået og kvalt.

/ritzau/AFP

Annonce
Ho/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce