Annonce
Esbjerg

8.a ændrede spisevaner: Skar 37 pct. af CO2-forbruget væk på en uge

Eleverne i 8.a. på Ansgarskolen, som brugte en uge på at spise mindre klimabelastende mad - og dermed skar CO2-udledningen ned med 37 procent. Foto: Ole Maass.

Eleverne i 8.a på Ansgarskolen lavede om på deres spisevaner i en uge. Nogle af dem cyklede eller gik og droppede bilkørsel, og på den måde leverede de deres eget lille bidrag til mindre udledning af CO2 - og dermed til at holde temperaturstigningerne nede.

RIBE: De skiftede oksekødet ud med kylling. De spiste flere rodfrugter og lokalt producerede grøntsager, og de gik uden om importerede frugter som bananer og appelsiner, som på grund af lang transport fra Sydamerika eller Sydeuropa er særdeles belastende for klimaet.

Eleverne i 8.a. på Ansgarskolen i Ribe har i en uge ændret spisevaner for ad den vej at se, om de kunne sætte et klimaaftryk i form af et mindre CO2-forbrug ved at lave en lille smule om på deres daglige vaner.

Det kunne de, og i torsdags gjorde klasse- og samfundsfagslærer Mikkel Willerslev regnskabet op ved at sammenligne tallene for elevernes klimaaftryk i en almindelig uge - uge 4 - med tallene i den "CO2-fri" uge 5.

- Samlet for alle 25 elever i klassen reducerede vi forbruget fra 237 kilo CO2 til 148,88 kilo i vores "CO2-fri" uge. Det er en reduktion på 37,18 procent - eller omregnet i kilometer i bil er det en reduktion fra 1422 til 893,28. På årsbasis svarer det til en reduktion i CO2-forbruget på 4,5 tons. Hvis alle tre 8. klasser på vores skole er med svarer det til 13,5 tons om året. Så begynder det at ligne noget, konstaterer Mikkel Willerslev.

Annonce

Udregning

Klasse- og samfundsfagslærer for 8.a på Ansgarskolen i Ribe Mikkel Willerslev har brugt en hjemmeside fra den store fødevarekoncern, Unilever, til at udregne hvor meget hver enkelt fødevare belaster klimaet. Her kan man taste ind, at man har spist 200 gram oksekød eller 200 gram kyllingekød og så se klimabelastningen. Dermed har han kunne lave et samlet klimaregnestykke for alle 25 elever i 8.a.

Emma Bo Stenderup, Emilie Maria Nielsen og Tristan Bladt er tre af eleverne fra 8.a, som også i fremtiden vil prøve at leve på en måde, som belaster klimaet mindre. Foto: Ole Maass.

Markant

Han mener, at det er et markant resultat, blot ved at omlægge nogle spisevaner.

- Langt de fleste elever i klassen har gået meget op i det. Enkelte synes ikke det var så let eller spændende. Men vi havde skole-hjemsamtaler i sidste uge, og her var der stor opbakning fra forældrene til projektet. I én familie droppede man bilkørsel hele ugen og hoppede i stedet på cyklen, fortæller Mikkel Willerslev.

Tristan Bladt, 15 år, Emilie Maria Nielsen og Emma Bo Stenderup, begge 14 år, er tre af de elever, som ændrede spisevaner for en uge. De afviser ikke, at de også i fremtiden vil ændre vaner for på den måde at leve på en måde, som belaster klimaet mindre.

- Normalt spiser jeg meget oksekød. Men i sidste uge droppede jeg oksekødet. Så spiste vi kyllingelasagne i stedet for. Jeg drikker normalt også mange sodavand - Pepsi Max. Men de belaster klimaet med transporten. I stedet drak jeg mælk og vand. Og i fremtiden drikker jeg sodavand fra Frem i Ribe. De skal ikke transporteres så langt, fortæller Tristan Bladt.

Han fortæller, at hele familien i sidste uge også tog cyklen - eller gik - i stedet for at tage bilen, når de skulle købe ind.

Ikke stort offer

Emilie Maria Nielsen synes heller ikke det var et stort offer at ændre spisevaner.

- Jeg spiste kylling eller fisk i stedet for oksekød, som er det mest klimabelastende. Jeg spiste også dansk frugt i stedet for frugt og grønt fra udlandet, og så spiste vi lokalt producerede rodfrugter, fortæller hun.

Emma Bo Stenderup brugte også den "CO2-fri" uge til at ændre kostvaner.

- Jeg har spist mere grønt og levet mere sundt. Normalt kan jeg godt lide nogle lidt eksotiske frugter. Men i sidste uge gik jeg uden om importerede frugter som appelsin og pomelo, ligesom jeg har droppet den italienske ost, fordi den skal transporteres langvejs fra og dermed belaster miljøet. Man skal bare tænke lidt ekstra over det. Det er ikke så svært, konstaterer Emma Bo Stenderup.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce