Annonce
Debat

8 forslag fra Balance Danmark: Sådan sikrer vi vækst og udvikling i hele Danmark

I Balance Danmark har vi store forhåbninger til det nye folketing, når det kommer til spørgsmålet om at sikre vækst og udvikling i hele Danmark, og i forbindelse med valgkampen foretog vi en stor spørgeskemaundersøgelse blandt folketingskandidaterne, som bekræfter det indtryk, vi har, når vi læser partiernes politik på området: Stort set alle vil den kommende valgperiode arbejde for at sikre en lang række konkrete tiltag, som vil få stor betydning for udviklingen af Danmark uden for de store byområder. Et par eksempler: 96 pct. af de adspurgte kandidater vil i den kommende valgperiode arbejde for, at der etableres flere videregående uddannelser uden for de fire store byer. 86 pct. vil styrke de decentrale uddannelser ved at øge tilskuddet til de mindre uddannelsesinstitutioner uden for de fire store byområder. 62 pct. vil flytte flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til resten af Danmark. 74 pct. vil nedsætte en uvildig udligningskommission. 79 pct. vil sikre, at banker og kreditforeninger giver lige lånemuligheder til alle uanset bopæl og postnummer. Og så videre.

Svarene giver et klart billede af, at politikerne vil arbejde for at sikre vækst og udvikling i hele Danmark. Og ikke uvæsentligt stammer de mange positive svar fra politikere fra alle folketingets partier. Men hvorfor er det overhovedet afgørende, at vi begynder at føre en ambitiøs og langsigtet politik, der sikrer vækst og udvikling uden for de store byområder?

For det første, fordi det handler om hele Danmarks økonomi, om hele Danmarks velfærd. Danmarks reelle værdiskabelse er den overskudsgivende nettoeksport. Den eksport og produktion, der konkurrerer med varer, vi ellers skulle importere, ligger i overvejende grad i Danmarks mellemstore byer, på landet og på verdenshavene. Derfor er kampen for et Danmark, der hænger sammen, og hvor der er gode vækst og udviklingsmuligheder overalt, også en kamp, som hele Danmark bør støtte op om.

For det andet, fordi spørgsmålet om et Danmark i geografisk balance også er et spørgsmål om, hvilket land vi ønsker. Vil man politisk prioritere udviklingen i de områder, der ligger uden for de fire store byer? Vil man politisk understøtte den kreativitet og iværksætterånd, som præger mange af de mindre samfund? Ønsker man liv og udvikling i hele Danmark?

Det vil vi i Balance Danmark. Det vil et stort flertal af de opstillede folketingskandidater. Og derfor både håber og regner vi med, at alle folketingets partier sammen vil vedtage en klar vision for et Danmark i geografisk balance og konkrete initiativer, der skal styrke hele Danmark.I Balance Danmark har vi naturligvis også et bud på, hvilke initiativer det nye folketing bør igangsætte. Så her kommer 8 konkrete forslag fra Balance Danmarks idékatalog, som vi vil tage med, hvis vi bliver inviteret indenfor, når politikerne (forhåbentlig) skal udarbejde en ny strategi, vision og konkrete initiativer for vækst og udvikling i hele Danmark:

Erstat centralisering med et cost-benefit-princip: Vi foreslår, at Finansministeriets ensidige fokusering på omkostningsbesparelser gennem stordrift og centralisering skal erstattes af et cost-benefit-princip, der i hvert enkelt tilfælde afvejer indtægts- og omkostningskonsekvenser af de forskellige politikker, love, cirkulærer og vedtagelser. Dermed dropper vi kassetænkningen og ser på de langsigtede brede økonomiske, sociale og politiske konsekvenser af de enkelte initiativer.

Uvildig kommission til nyt udligningssystem: Vi foreslår, at folketinget nedsætter en uvildig udligningskommission, som med udgangspunkt i den kommunale udligningsordnings formål skal komme med et forslag til et nyt, fair og gennemskueligt system. Den uvildige udligningskommissions opgave er altså meget simpel: Det overordnede formål med systemet skal også være gældende i praksis; at sikre et nogenlunde lige velfærdsniveau ved nogenlunde samme beskatningsniveau i alle landets kommuner.

Flere decentrale uddannelser: Vi foreslår, at der etableres flere uddannelsespladser uden for hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. 81 pct. af alle uddannelsespladser på de videregående uddannelser med optag i 2018 ligger i de fire store byområder. I Balance Danmark har vi en målsætning om, at 50 pct. af alle uddannelsespladser på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne placeres uden for de fire store byområder, mens klyngeunderstøttende universitetsuddannelser skal placeres i de relevante klynger og bringe andelen af universitetsuddannelser i de fire store universitetsbyer ned fra 96 pct. til 90 pct. På den baggrund skal der vedtages en overordnet politisk plan og strategi for et decentralt Uddannelsesdanmark, der tager udgangspunkt i et regionalt perspektiv.

Styrk ungdomsuddannelser uden for de store byområder økonomisk: Vi foreslår, at folketinget styrker de mindre gymnasier i specielt yder- og landkommunerne økonomisk. Flere mindre gymnasier uden for de store byer er hårdt pressede pga. faldende elevtal. Det er helt afgørende for den geografiske balance, for udviklingen af hele Danmark, at gymnasierne overlever – også om ti år.

Strategisk flytning af statslige arbejdspladser: Vi foreslår, at folketinget fortsætter flytningen af statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af Danmark. I Balance Danmark arbejder vi for en strategisk flytning og placering af statslige arbejdspladser. Det betyder, at statslige arbejdspladser bør placeres dér, hvor de samlet set og på langt sigt sikrer værdiskabelse for landet som helhed - både i forhold til økonomisk værdiskabelse og i forhold til at skabe lige muligheder for borgere i hele landet. Samtidig foreslår vi, at alle nye statslige institutioner som udgangspunkt oprettes uden for hovedstaden.

Invester i fysisk og digital infrastruktur: Vi foreslår, at den statslige bredbåndspulje tilføres flere midler, som målrettes de kommuner, hvor markedet ikke selv kan sikre en tilfredsstillende dækning. Samtidig skal de statslige investeringer i infrastruktur i form af veje, jernbaner mv. foretages, så de primært understøtter de områder i Danmark, hvor værdierne skabes, og hvor fremkommeligheden er utilstrækkelig.

Lige långivning i hele Danmark: Vi foreslår, at folketinget nedsætter et udvalg, der i første omgang skal kortlægge, hvor stort problemet med manglende långivning til virksomheder og personer, der bor i de tyndtbefolkede områder, er. Samtidig er det udvalgets opgave at komme med konkrete forslag til, hvordan vi kan komme problemet til livs.

Styrk de kulturelle tilbud uden for de store byområder: Vi foreslår, at støtten til kultur, herunder museer, teatre og spillesteder, styrkes uden for de fire store byområder og dermed sætte en stopper for, at hovedstadsområdet typisk får mere en to tredjedele af statsstøtten. I første omgang anbefaler vi, at staten laver en grundig gennemgang af den geografiske fordeling af støtte til eks. museer, teatre og spillesteder og en vurdering af, om dette stemmer overens med visionen om at have lige vilkår for kultur i hele landet.

Det var otte konkrete forslag, som vi håber, det nye folketing vil tage til sig. Og som vores undersøgelse i forbindelse med folketingsvalget viser, er et stort flertal af politikerne med på den dagsorden. Så det burde egentlig være ganske let.

I det aftalepapir mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, som danner grundlaget for den nye S-regerings arbejde de kommende år, fremgår det eksempelvis, at partierne vil kæmpe for et centraliseringsstop, flere decentrale uddannelser og lige långivning i hele Danmark. Det glæder vi os over. Men næste step er handling. Det er påkrævet, hvis vores overordnede vision skal blive til virkelighed; et Danmark, hvor der er lige vilkår for at kunne bo, leve og drive virksomhed overalt. Et Danmark, hvor vi fordeler beslutningskompetencerne, giver spillerum til regionale og lokale enheder og styrker nuværende og nye erhvervsklynger. Det vil hele Danmark få glæde af.

Annonce
Kim Ruberg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce