Annonce
Kolding

80 år: Lisbet Bennike

Lisbet Bennike. PR foto

Kolding: Lisbet Bennike, tidligere Kolding, fylder 24. maj 80 år.

Fra Lisbet Bennike flyttede til Kolding sidst i 1960’erne. I tre perioder (1994-2005) var hun medlem af den socialdemokratiske gruppe i Vejle Amtsråd. Her sad hun i Økonomiudvalget og Undervisnings- og kulturudvalget. I sin egenskab af amtsrådsmedlem sad Lisbet Bennike blandt andet i bestyrelsen for Kolding Gymnasium. Hun var også medlem af den bestyrelse, der var nedsat til at have ansvaret for, at stolemuseet på Trapholt blev en realitet, og hun var med til at slå Kolding Pædagogseminarium sammen med Haderslev Pædagogseminarium i stedet for, at Kolding skulle have været slået sammen med Odense.

Fra 1990-1994 var Lisbet Bennike desuden formand for Socialdemokratiet i Kolding.

Lisbet Bennike er uddannet sygeplejerske på Hillerød Sygehus i 1962. Her fik Lisbet også sit første job som anæstesisygeplejerske. Derefter blev det til tre år på anæstesi- og intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital, inden turen gik til Trekantsområdet, hvor Lisbet Bennike i 1967 blev ansat på anæstesiafdelingen på Fredericia Sygehus. Fra 1975-1978 var hun afdelings- og oversygeplejerske på Kolding Sygehus. Efter videreuddannelse på Danmarks Sygeplejerskehøjskole fik Lisbet Bennike stillingen som viceforstander på Vejle Amts Sygehjælperskole. I 1991 var arbejdsstedet igen Kolding Sygehus, hvor Lisbet i de næste 15 år var viceforstander og udviklingschef og blandt andet byggede sygehusets videnscenter op. I 2009 havde Lisbet Bennike 40 års jubilæum som ansat i Vejle Amt.

Selv om Lisbet Bennike er født og opvokset i København, blev Kolding hendes hjemby. Her boede hun i mange år på Egernvej i Strandhuse med sin mand, overlæge Knud-Aage Bennike, og sine tre børn, Dorte, Anne og Anders, indtil hun efter et par år efter sin mands død i 1988 flyttede til Skippergården i centrum af Kolding.

I 2011 lokkede børnene Lisbet Bennike tilbage til København, hvor de alle bor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Natteravnen er i fare for at uddø lokalt

112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Annonce