Annonce
forside

80 år: Marie Jensen

Grindsted: Marie Jensen, Banegårdsvej 27, Grindsted, fyldte torsdag den 8. februar 80 år.

Marie Jensen er født i Nollund, men hun har boet langt størstedelen af sit liv i Grindsted, hvor hun i mere end 30 år arbejdede på Grindstedværket, hvor hun gjorde rent. Hendes mand, Erik Jensen, arbejdede også i det meste af en menneskealder på Grindstedværket, hvor de begge nåede at fejre 25 års jubilæum.

Marie Jensen interesserer sig i dag meget for at spille banko. Flere gange om ugen går hun til bankospil, da hun føler, at det holder hovedet klart.

Marie Jensen bor i dag i en lejlighed, og hun klarer det meste af sin hverdag selv. Hun går mange og lange ture i Grindsted med sin rollator, og hun klarer selv sine indkøb. Kun lidt hjælp til rengøring og til at komme i bad er nødvendig.

Marie Jensen blev alene i 2006, da Erik Jensen døde. Hun bruger stadig meget tid på sin familie, som tæller to børn, fire børnebørn og fire oldebørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce