Frodesgade 150 er for langt de fleste en ganske almindelig adresse i Esbjerg. Her passerer dagligt rigtig mange mennesker forbi uden at bemærke noget særligt.
Nogle få har – måske – bemærket, at murværket i nummer 150 og 152 skiller sig lidt ud fra de øvrige bygninger, de er en sammenhængende del af. Der er en lille farvenuance.
Denne lille farvenuance i murstenene markerer på beskeden vis en verdenshistorisk begivenhed: Starten på de allieredes brug af våben i Anden Verdenskrig, der desværre også forårsagede det første offer for disse våben i krigen.
Det skete 24 timer og 45 minutter efter, Verdenskrigen blev en realitet via de engelske og franske krigserklæringer til Tyskland, der trådte i kraft henholdsvis klokken 12.00 og klokken 17.00 (dansk tid) den 3. september 1939.
Har nogen i Esbjerg bemærket, at vi derfor har en plads på verdenshistoriens store landkort?
Næppe mange.
Men det har vi.
Almindeligvis siger man, at Anden Verdenskrig begyndte den 1. september 1939 med Tysklands angreb på Polen, men det er ikke rigtigt.
Krigsudbruddet den 1. september mellem Tyskland og Polen var en ”lokal” krig mellem to lande, som historien desværre har utallige eksempler på. Det blev først til en verdenskrig, da England og Frankrig med deres imperier gik ind og tog aktiv del i krigen, og det skete med krigserklæringerne den 3. september fra England og Frankrig til Tyskland.
Derefter var den ”lokale” krig mellem Tyskland og Polen blevet til Anden Verdenskrig.
Egentlige krigshandlinger, hvor man forsøgte angreb på tyske mål, fandt først sted om eftermiddagen den 4. september, hvor engelske fly blev sendt afsted mod mål i Tyskland.
Nogle af de første – nok de allerførste – var otte Wellington bombefly fra 149. eskadrille, der lettede den 4. september klokken 15.46 (dansk tid) med kurs mod Brunsbüttel.
Målet var to tyske krigsskibe, der var observeret ved Kielerkanalens udløb.
Angrebet gik ikke godt.
Fem fly mistede orienteringen på grund af skydækket, og i overensstemmelse med deres forholdsordre vendte de om og kastede deres bombelast over havet på vejen hjem. Det samme gjorde to andre, der ikke kunne finde deres mål.
Det sidste fly ført af Flying Officer McRae forsøgte at finde bombemål på egen hånd. Det lykkedes i Esbjerg.
Piloten McRae troede, han var over havnen i Brunsbüttel. Men klokken 17.45 kastede han sine fire bomber tæt på havnen i Esbjerg. Kun en af bomberne forårsagede alvorlig skade, nemlig den bombe der ramte Frodesgade nummer 150/152. Den forvoldte til gengæld stor skade, idet den dræbte husmoderen Edel Hansen.
Den esbjergensiske husmoder blev dermed det første offer for de allieredes våben i Anden Verdenskrig.
Jeg kommer ofte i Frodesgade, og hver gang jeg passerer nummer 150/152, tænker jeg på stedets historiske betydning.
Jeg tænker også på min nu desværre afdøde ven, Mogens Vigh Larsen, der var kendt indenfor isbranchen som Mr. Magnum. Han sad den 4. september 1939 på stangen af sin fars cykel, og de var netop i Frodesgade, da bomben ramte. Det gjorde stort indtryk på den lille dreng, ligesom det naturligvis gjorde stort indtryk på rigtig mange andre, der oplevede denne dag i Esbjergs og Anden Verdenskrigs historie.
