Annonce
Esbjerg

80-årige Hanna blev vist bort fra sit elskede daghjem

80-årige Hanna og hendes datter Marianne Poulsen kæmper for at få lov til bruge daghjemmet på Østerbycentret, hvor Hanna er kommet gennem snart seks år. Foto: André Thorup

I små seks år har Hanna Helth Jensen haft sin daglige gang på daghjemmet på Østerbycentret, hvor hun er vellidt og har sine venner. Men nu må hun ikke komme der længere. Det har kommunen bestemt, for sådan er reglerne.

Esbjerg Kommune: 80-årige Hanna Helth Jensen føler sig som i et fængsel i sin lejlighed på Østerbycentret.

Hun kan godt lide lejligheden, men hun må ikke længere deltage i aktiviteterne på daghjemmet, og det har slået den demente kvinde helt ud.

Glæden var stor, da hun den 15. november sidste år flyttede i en lejlighed på Østerbycentret, hvor hendes mand havde boet frem til sin død, og hvor hun selv i årevis hver dag var kommet for at deltage i aktiviteterne på daghjemmet, men så kom chokket.

Hanna måtte som beboer ikke deltage i aktiviteterne på daghjemmet. De er nemlig forbeholdt borgere i eget hjem, altså personer, der ikke bor på plejehjemmet,

- Det var vi ikke blevet orienteret om på forhånd, og det har haft katastrofale konsekvenser for min mor. Hun blev vred og ulykkelig og kunne slet ikke forstå det, og det kan vi andre sådan set heller ikke, fortæller datteren Marianne Poulsen.

Hun ville ikke affinde sig med situationen og henvendte sig til plejehjemmets leder og senere til Jane Clemmentsen, der er chef for plejehjem i Esbjerg Kommune.

Annonce

Daghjem

Daghjem med forskellige aktiviteter på kommunale plejehjem er som udgangspunkt forbeholdt pensionister eller efterlønsmodtagere fra plejehjemmets nærområde.

For at benytte tilbuddet skal man bevilges ophold af visitationen ved Esbjerg Kommune.

De enkelte plejehjem skal selv tilbyde aktiviteter for de faste beboere.

Tilbud om enkelte dage

- Vi fik tilbudt, at hun i januar og februar kunne blive bevilget to dage på daghjemmet. Det var jeg ikke tilfreds med, og efter et møde med Arne Nikolajsen (direktør i Sundhed & Omsorg, red) blev det så til tre dage om ugen, men det er stadig ikke godt nok. Mor skal have lov til at komme der hver dag, som hun er vant til, siger Marianne Poulsen.

Men reglerne er blevet effektueret. Siden nytår har Hanna kun måttet komme til aktiviteterne i daghjemmet tre gange om ugen, og hun har oplevet at blive vist bort.

- Jeg fik at vide, at det ikke var en af mine dage, og at jeg måtte gå hjem igen, fortæller Hanna Helth Jensen.

Hanna blev helt slået ud over begrænsningerne og fik tilbagefald og er blevet depressiv og er lige nu i en to uger lang medicinering med beroligende og antidepressiv medicin.

Et ressourcespørgsmål

- Lægerne på gerontopsykiatrisk afdeling var helt enige i, at årsagen er den manglende adgang til daghjemmets aktiviteter, så på længere sigt er medicin ikke løsningen. Det er mig en gåde, hvorfor min mor ikke kan få lov at komme og lave de ting, som hun plejer med de venner, hun har her på centret. Det vil give hende en daglig gåtur med frisk luft og så det sociale samvær, som hun er så afhængig af. Hun ligger ikke nogen til last, hun sidder jo bare med sit strikketøj og hygger sig med de andre. Det her er i hvert fald ikke at sætte den enkelte borger i centrum, tværtimod, siger Marianne Poulsen.

Direktør i Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune Arne Nikolajsen kan godt følge, at det kan være svært at forstå for den 80-årige Hanna.

- Al forandring er jo vanskelig at forstå, men daghjemmet er nu en gang et tilbud for borgere, der ikke bor på plejehjemmet. Vi har borgere i kø til plads på daghjem, så i sidste ende er det et ressourcespørgsmål. Jeg vil ikke gå ind i enkeltsager, men hvis hun har fået tre dage bevilget, synes jeg, at vi har været fleksible, siger direktøren.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce