x
Annonce
Indland

80'er-popikonet der tilfældigvis kom forbi

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Sammen med Jens Rugsted lå Stig Kreutzfeldt i toppen af dansk pop i 1980'erne. Men livet i rampelyset varede kun kort tid. 26. februar fylder Kreutzfeldt 70 år.

- Jeg ved det godt, men det er for sent nu.

Annonce

Mon ikke de fleste husker ordene fra et af dansk pops største hits. Det er historien om popduoen, der kom, spillede og forandrede den danske pop- og rockscene - og forsvandt næsten lige så hurtigt igen.

Sidste år kunne Rugsted & Kreutzfeldt fejre, at det var 40 år siden, de kom med deres første udgivelse. Og 26. februar fylder den ene halvdel af duoen Stig Kreutzfeldt 70 år.

Stig Kreutzfeldt, der både er sanger, sangskriver, guitarist og producer, mødte Jens Rugsted i et pladestudie i 1977.

I årene efter begyndte de at indspille sange og udgive plader. Men det var først, da duoen deltog i tv-programmet "Spil op" i foråret 1981, at de røg til tops.

Makkerparret havde på det tidspunkt allerede udgivet to plader, der havde sange som "Tilfældigvis forbi", "Sad i parken" og "Jeg ved det godt". Sange, som gik rent ind hos lytterne og solgte hundredtusindvis af eksemplarer.

Og få måneder efter samlede Rugsted & Kreutzfeldt 53.000 mennesker til koncert i Tivoli i København og 40.000 mennesker foran Orange Scene på Roskilde Festival.

Efter 1970'ernes politisk prægede udgivelser og hårde punk kom Rugsted & Kreutzfeldt på kort tid til at markere en ny bølge i dansk musik med deres swingende popsange med poetiske danske tekster.

Men fornøjelsen blev kort.

Duoen udgav deres sidste plade i 1985, og derefter blev der stille.

Stig Kreutzfeldt fortsatte arbejdet med musikken i kulissen, hvor han producerede og skrev musik for blandt andre Sanne Salomonsen, C.V. Jørgensen, Cat Stevens og Ringo Starr.

Da parret sammen udgav en biografi i 2016 omtalte de i et interview farvellet til rampelyset som "en befrielse".

- Vi ville bare spille musik, men blev ikoner, giraffer. Det var det samme, der skete for The Beatles - uden nogen som helst sammenligning i øvrigt.

- Det, at alt udenom blev det vigtigste, endte med at dræbe glæden til musikken, sagde Stig Kreutzfeldt til B.T. i 2016.

Utallige gange blev Rugsted & Kreutzfeldt opfordret til at turnere igen. Men først i 2006 lod de sig overtale til et comeback i Tivoli.

Siden har makkerparret udgivet endnu et album med uudgivede sange fra deres storhedstid, og i år rejser de landet rundt med deres jubilæumsturné.

/ritzau/

Emil Christensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Kongehuset aflyser alle arrangementer i forbindelse med Genforeningen

112

Fyrrum udbrændte

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Annonce