Annonce
Sydjylland

800 ekstra sygeplejersker klar til regionens intensivpladser

- Vi er trygge ved, at det kan dække det forventede behov,vi har nu. Samtidig er vi også opmærksomme på, at tingene hurtigt kan ændre sig, og så retter vi ind efter det, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V), Region Syddanmark, i pressemeddelelsen. Foto: Martin Ravn
I Region Syddanmark bliver der i denne og næste uge opkvalificeret omkring 800 sygeplejersker til at assistere på intensivafdelingerne. Det bringer det samlede antal sygeplejersker på intensivafdelingerne op på 1.500.

800 ekstra ekstra sygeplejersker skal imødekomme det behov for behandling, som Sundhedsstyrelsen forventer i de kommende uger med yderligere smittespredning og flere alvorligt syge. Spidsbelastningen på sygehusene forventes at komme i ugerne efter påske, hvor trykket også forventes at være højt på intensivafdelingerne, fortæller regionen i en udsendt pressemeddelelse

- På sygehusene i regionen er vi klar til at tage imod de syddanskere, som får brug for behandling - også på vores intensivafdelinger, hvor vi har omkring 240 intensivpladser. Med de ekstra 800 sygeplejersker, vi opkvalificerer over de næste par uger, vil vi have omkring 1.500 sygeplejersker på vores intensivafdelinger. Vi er trygge ved, at det kan dække det forventede behov,vi har nu. Samtidig er vi også opmærksomme på, at tingene hurtigt kan ændre sig, og så retter vi ind efter det, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V), Region Syddanmark, i pressemeddelelsen.

Annonce

Anæstesi- og operationssygeplejersker

De sygeplejersker, der oplæres som assisterende intensivsygeplejersker, er primært sygeplejersker, der allerede arbejder i regionen som anæstesi- og operationssygeplejersker. De får typisk en dags undervisning og færdighedstræning og to til tre dages følgevagter med en erfaren intensivsygeplejerske.

Der bliver desuden frigjort læge- og sygeplejerskekapacitet ved af udskyde ikke-livstruende operationer mm., og der opkvalificeres yderligere personale til at varetage patienter med COVID-19, der kræver indlæggelse, som ikke er på intensiv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce