Annonce
Tarm

800 sommerhuse og et boligområde i Hvide Sande er nu underlagt naturbeskyttelsesloven

Hareklit i Haurvig er et af de områder, hvor naturbeskyttelsesloven skal tages i anvendelse, når husejerne vil foretagge ændringer. Foto: Jørgen Kirk

Når omkring 800 sommerhusejere vil foretage ændringer, vil forvaltningen tage naturbeskyttelsesloven i anvendelse. Det sker på en række sommerhusveje, der hidtil har været undtaget.

Ringkøbing-Skjern: 800 sommerhuse på Holmsland Klit og et boligområde i det nordlige Hvide Sande er med ét slag blevet registreret som beliggende i paragraf 3-områder.

Det betyder, at Naturbeskyttelseslovens paragraf 3 skal bruges som kriterie, når husejerne i de pågældende områder fremover søger om lov til at foretage ændringer på ejendommene.

Faktisk burde sommerhusområderne siden 1992 have været anset som paragraf 3-områder.

I så fald skulle amtet og siden kommunen have givet dispensation for naturbeskyttelsesloven og forelagt Danmarks Naturfredningsforening (DN) sagerne, når der blev ansøgt om byggetilladelser til sommerhuse. Dette skete bare aldrig. Såvel amt som kommune tolkede reglerne anderledes - men retter nu ind efter, at DN har rejst sagen.

Sagen skal foreligges politikernes i teknik- og miljøudvalget tirsdag. I sagen forklarer forvaltningen, hvilke konsekvenser sagen vil få:

- Det vil betyde, at der, inden der kan meddeles tilladelse til nybyggeri, tilbygning, nedsivningsanlæg, ændrede indkørsler, jordvarmeanlæg og lignende, skal foretages en sagsbehandling i henhold til Naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Det kan i visse tilfælde betyde, at jordvarmeanlæg eventuelt ikke kan etableres, at parkeringsarealer og terrasser skal reduceres til et absolut minimum, samt at nedsivningsanlæg og lignende kun kan placeres inden for bestemte steder på en sommerhusgrund. Hvis et sommerhus nedrives, og der ønskes opført et nyt, vil placering af det nye sommerhus i mange tilfælde skulle være på samme sted som det bestående.

De 800 sommerhuse svarer til 12 procent af samtlige sommerhuse på Holmsland Klit.

Det drejer om sommerhuse beliggende på Klægdalen, Krylen, Esebjergvej, og dele af Krogen i Houvig. Endvidere dele af Jakob Bondes Vej, Frans Julius Vej og Lyngsletten i Klegod, den sydlige del af Fladsbjergvej, Stormkløven og Klitsvinget i Klegod, dele af Tingodden og Søholmvej i Aargab, dele af Vesterledvej, Riskrogvej og Havbjergevej i Haurvig, samt dele af Sommervej, Skodbjergevej, Hareklit, Havvej og Sandvej i Skodbjerge.

Hvilket boligområde i Hvide Sande, der er tale om, er ikke oplyst.

Sagen er rejst af Danmarks Naturfredningsforening, som anklager kommunen for at have givet tilladelse til sommerhusbyggerier uden hensyntagen til Naturbeskyttelsesloven og derfor uden at have forelagt sagerne for DN. På et møde bad DN kommunen kortlægge omfanget.

- Jeg forstår det sådan, at kommunen vedkender sig, at de ikke har behandlet sagen i overensstemmelse med lovgivningen, og at de nu vil rette ind. Det, synes vi, er fint, siger Per Mikkelsen.

Vil det få nogle konsekvenser for husejerne, når de ønsker at foretage ændringer på deres hus eller bygge nyt?

- Det er svært at svare på, når vi ikke har konkrete situationer. DNs udgangspunkt er, at hvis lokalplaner viser opdelingen i parceller, som viser, at der kan være et hus på hver parcel, så skal vi acceptere, at der kan være et hus. Men det er måske ikke ligegyldigt, hvor huset ligger på grunden, siger Per Mikkelsen.

Politikerne i teknik og miljøudvalget skal tirsdag orienteres om sagen.

- Vi vil vide meget mere om det her. Hvad er op og ned. Hvad kan der gøres, og hvad skal der gøres, siger udvalgsformand John G. Christensen (S).

Thue Amstrup Jørgensen, som er formand for Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit, vil følge sagen med interesse.

- Men endnu mangler vi at se eksempler på, hvilke konsekvenser det kan få, siger han.

Annonce

Sommerhussagen på Holmsland Klit

Sagen begynder, da en sommerhusejer i Haurvig sætter sig til at granske lokalplanen i forbindelse med en klage over nabosommerhuset.Han finder ud af, at en række sommerhusområder havde status som landzone, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1992.

Områder, der ligger i landzone, er derfor beskyttet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3 - så hvis der skal gives tilladelse til sommerhusbyggeri, skulle Ringkøbing Amt have givet dispensation, og Danmarks Naturfredningsforening, som har påklageret, have sagen forelagt.

Det sker bare aldrig. I 2007 bliver kommunen myndighed efter amtet og fortsætter samme praksis.

Omkring 10 procent af Danmarks areal er beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Det er naturtyperne: Søer, moser, ferske enge, strandenge, heder, overdrev og vandløb. Disse naturtyper er beskyttede overalt, hvor de forekommer i Danmark.

Til mødet i teknik- og miljøudvalget tirsdag forklarer forvaltningen:

"På Holmsland Klit var langt størstedelen af de områder, hvor der var sommerhusbebyggelse, overført til sommerhusområder i kommuneplanen, enten ved en Bygningsvedtægt eller ved en lokalplan inden 1992."

"Der var dog enkelte områder, der var reguleret som såkaldte aftaleområder. I disse områder var der en aftale mellem amtet og kommunen om, at der her kunne opføres sommerhusbebyggelse. Amtet gav i hvert enkelt tilfælde landzonetilladelse til opførelse af sommerhuse i disse aftaleområder, og kommunen gav efterfølgende byggetilladelse. Langt størstedelen af grundene i disse aftaleområder var bebygget med sommerhuse ved Naturbeskyttelseslovens vedtagelse i 1992".

"I aftaleområderne behandlede amtet ikke sagerne efter Naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Baggrunden herfor var, at man anså aftaleområderne for at svare til de sommerhusområder, der var udlagt i sommerhuszone."

"Nu er kommunen gennem Danmarks Naturfredningsforening blevet gjort opmærksom på afgørelser i Planklagenævnet.

"På baggrund af disse nye oplysninger, er det administrationens vurdering, at de områder, der ikke i 1992 var overført til sommerhusområde fremover skal behandles i henhold til Naturbeskyttelseslovens paragraf 3."

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

JV-Panelet: Det mener vi om Mungo Parks nye navn, fredning af Marielundskoven og om patienter, som udebliver fra deres aftaler

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

112

Se billederne: Væltet lastbil med skinker forventes fjernet mellem klokken 13 og 14

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce