Annonce
Indland

Ekspert: Smittetal har lille betydning for sygehusene

Der er det sidste døgn taget 136.608 antigentest. De tæller dog ikke med i de officielle smittetal, da de kan være usikre. I stedet opfordres man til at tage en PCR-test, hvis man skulle teste positiv i en antigen test. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Det er mandag tredje dag i træk med under 1000 nye smittede. Læge mener, at der er plads til mere genåbning.

Yderligere 844 er bekræftet smittet med coronavirus i Danmark det seneste døgn. Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI) mandag eftermiddag.

Det er en stigning på 203 siden søndag, hvor tallet var på 641.

De 844 positive prøver er fundet via 81.811 PCR-test, hvor man bliver podet i halsen. Dermed var det 1,03 procent af prøverne, der påviste smitte.

Annonce

Det kaldes også positivprocenten.

Der er også taget 136.608 antigentest - også kaldet lyntest. Men de tæller ikke med i de officielle smittetal på grund af usikkerhed.

Der er mandag 50 indlagte med coronavirus. Det er tre færre i forhold til søndag, hvor der var 53 indlagte.

Dermed er der nu det laveste antal indlagte siden tirsdag den 13. juli, hvor der var 47 indlagte.

Der er ni personer indlagt på intensiv mod ti dagen før. Der er otte indlagte, der bruger respirator til at få hjælp til at trække vejret, hvor tallet var ni søndag.

Det mener anæstesilæge og formand for Lungeforeningen, Torben Mogensen, ikke er bekymrende tal.

Han påpeger, at det primært er de unge, der bliver smittede, og at det er med til at holde presset på sygehusvæsenet nede. Selv om nogle unge indlægges, er det oftest i kortere tid.

- Smitten er fortsat i den høje ende, men betydningen for hospitalsvæsenet er meget lav. Så alt i alt kører det stille og roligt.

Der har det seneste døgn ikke været dødsfald relateret til coronasmitte.

Tallet har ligget på mellem nul og en død om dagen siden 19. juni.

Torben Mogensen mener, at der er plads til en lempelse af restriktionerne i august, men vurderer, at det ville være en fordel af bibeholde coronapasset til en start.

- Det vil være en rigtig god idé at prøve at fange smitten ved, at folk skal have coronapas, siger han.

Han vurderer, at man eksempelvis godt kan lempe på restriktionerne i kirkerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Navne For abonnenter

Efter 20 år som førstemand er det snart slut: - Som borgmester står du forrest, når der er fest - men også når der falder brænde ned

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Hvor er han altså bare vild inde i målet: Søren Rasmussen burde mindst tage fem år mere

Haderslev For abonnenter

76-årig blev igen dømt for bombetrusler mod Gram Slot

Billund

Sæsonens første håndboldskuffelse: Grindsted smed et point væk i København

Annonce