Annonce
Navne

85-årige Egon takker af som byens ældste ejendomsmægler

Egon Eltved er tidligere formand for Kolding Vindmøllelaug, har været opstillet til byrådet, formand for Byfesten i Bramdrupdam, tidligere medejer af Pakketrans, som i dag hedder GLS. Ved årsskiftet stopper han som byens ældste ejendomsmægler. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Kolding: Koldings ældste ejendomsmægler, Egon Eltved, har besluttet at overdrage sin forretning på Esbjergvej fra årsskiftet til ejendomsmægler Rene Lorentzen.

Den nye mægler er ikke fremmed i forretningen, da han siden 1. januar i år har været daglig leder.

Egon Eltved fylder 86 år til februar og har ment, at tiden nu er inde til at trække sig tilbage. Han er oprindelig uddannet i maskinbranchen og etablerede maskinimport af fejemaskiner, gulvvaskemaskiner og plæneklippere på Esbjergvej. Siden byggede han fritidshuse sammen med Kalmargården. Efterfølgende blev han headhuntet af MannPower til at stifte og drive Pakke Trans. Han har i flere perioder erhvervet sig som ejendomsmægler. Senest startede han op igen i 1993 under navnet Eltved&Rye.

Den nye ejer Rene Lorentzen er 58 år og blev i 1983 elev og siden partner hos ejendomsmæglerfirmaet Sindbjerg og Martinsen. 14 år senere var han med til at starte ejendomsmæglerforretning i Hedensted under EDC. Han har også været daglig leder af Home-butikken i Hedensted og etablerede mæglerforretning i Horsens. Den solgte han sidste år og kom til Eltved&Rye i Kolding.

I anledning af ejerskiftet er der reception fredag den 6. december fra klokken 13.00 til 16.00 i ejendommen på Esbjergvej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Haderslev

Over grænsen: Danmarks største cykelløb hylder naboskabet med Tyskland

Annonce