Annonce
Sydjylland

895 boliger udsættes for kraftig støj fra kampfly: Forsvarspolitikere klar med hjælp

Borgerne nær flyvestationen i Skrydstrup har nu fået vished for, at mange af dem bliver berørte af støj fra de fly, som kommer til byen i 2023. Arkivfoto: Søren Gylling
V, S og SF er klar til at gå langt for at hjælpe de borgere omkring Flyvestation Skrydstrup, der i fremtiden må lide under støj fra de kommende F-35-kampfly. Torsdag kom det frem, at 895 husstande udsættes for mere støj end tilladt.

Støj: Der er hjælp på vej til de boligejere i Skrydstrup, som har udsigt til en hverdag med larm fra de F-35-kampfly, der fra 2023 kommer til byen. Her har Fighter Wing Skrydstrup base, og flere af Folketingets partier bag købet af flyene kommer borgerne i møde.

Det siger de, efter at Forsvarsministeriet på et møde i Vojens torsdag præsenterede de endelige støjberegninger for de kommende kampfly. Hele 895 boliger vil nemlig opleve gennemsnitlig støj fra kampflyene over det tilladte støjniveau på 55 decibel i bymæssig bebyggelse og 60 decibel i landområder. For 120 boliger vil overskridelsen være mere end fem decibel.

Når et nyt folketing er trådt sammen, skal politikerne efter sommerferien se på en kompensationsmodel for, hvem der skal have tilbud om at forlade deres hus, og hvem der skal have støjsikring. Dernæst skal der laves en anlægslov, forklarer forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen (S).

Han henviser til, at flyene forventes at tjene i 35-40 år og i det samlede indkøbsregnestykke, skal penge til de berørte borgere også tænkes ind.

Annonce

Sagen kort

F-35-kampflyene kommer fra 2023 kommer til Skrydstrup. 895 boliger vil opleve gennemsnitlig støj fra kampflyene over det tilladte støjniveau på 55 decibel i bymæssig bebyggelse og 60 decibel i landområder. For 120 boliger vil overskridelsen være mere end fem decibel.

Støjtallene fra Forsvarsministeriet har været længe ventet hos lokalbefolkningen omkring flyvestationen. I december 2017 kom det frem, at Forsvarsministeriet i to år havde tilbageholdt en rapport, der viser, at flyene vil overskride støjgrænsen. Det fik ministeriet til at lave nye støjberegninger, der siden flere gange er blevet udskudt. Torsdag aften fik borgerne så endeligt svar på, at kampflyene kommer til at støje væsentligt mere end de nuværende F-16-kampfly.

Ordentlig behandling

Henrik Dam Kristensen erkender, at flere bliver berørte af de larmende fly end først antaget. Derfor må Folketinget tage ansvar, mener forsvarsordføreren.

- Vi ønsker kampfly i Danmark, men det har også nogle gener. Dem, der skal leve med det, skal også have en ordentlig behandling, siger han.

Samme toner møder man hos det lokale folketingsmedlem Hans Christian Schmidt (V) fra Vojens få kilometer fra flyvestationen. Han kalder antallet af berørte boliger for "voldsomt", og derfor kræver det også, at staten vil gå langt for at gå de støjramte borgere i møde, mener han. Selvom han ikke er medlem af forsvarsudvalget, følger han sagen tæt og er løbende i dialog med forsvarsministeren om støjproblemerne.

- Vi skal bare bruge det, der er nødvendigt. Hvis du ser på den samlede økonomi for kampflyene, så er det ikke kompensationen, der kommer til at fylde meget, siger den tidligere mangeårige minister med henvisning til, at de samlede udgifter for kampflyene løber op i 56,4 milliarder kroner, når man medregner vedligeholdelsesaftalen på de nye fly.

Mere end gennemsnitsstøj

Selvom kampflyene ifølge de nye støjberegninger overskrider støjgrænserne for 895 boliger, behøver Forsvarsministeriet kun tilladelse til at overskride støj for 618 af husstandene. Det skyldes, at de resterende husstande kun er udsat for støj over grænseværdierne på grund af afvisningsberedskaber, hvor Forsvaret eksempelvis laver afvisningsmanøvrer af russiske kampfly. På de opgaver behøves der ikke tilladelse for at overskride støjgrænser.

Det er endnu ikke afgjort, om alle 895 boliger derfor er omfattet af en kompensationsordning, men står det til H.C. Schmidt bør alle støjramte borgere tælle med. Også selvom de kun oplever for meget støj på grund af afvisningsberedskab. Derudover mener han, at man skal lægge mere end bare gennemsnitsstøj til grund for en erstatning til borgerne. Man bør også kigge på, hvor høj maksimalstøjen er for de enkelte borgere, og på det punkt møder han allerede opbakning fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

- Der er to former for støj. Der er gennemsnitsstøj, men også maksimalstøj, hvor dem der bor lige under accelerationen vil opleve voldsom støj. Og for den sidste gruppe vil der være behov for tilbud om, at vi køber ejendommen, sagde han fredag til TV 2 News.

Målløs

Også partier uden for forsvarsforliget, som besluttede at købe de 27 nye F-35-kampfly, kræves det, at staten går langt for at hjælpe de støjramte borgere. Holger K. Nielsen, forsvarsordfører for SF, er "målløs" over, at tidligere undersøgelser har ramt så meget ved siden af. Han henviser til, at politikerne på et samråd for nogle år siden fik at vide, at der slet ikke ville være støjgener fra flyene. Dernæst fik de for to år siden at vide, at en ny undersøgelse viste, at 48 huse ville blive ramt af støj, forklarer SF'eren. Nu viser nye beregninger, at det drejer sig om langt over 600 huse.

- De berørte borgere skal selvfølgelig kompenseres for den støj, de nu kommer til at leve med, siger Holger K. Nielsen, som har bedt forsvarsministeren svare på, hvad det vil koste, og hvordan det skal finansieres.

Efter sommerferien forventer Forsvarsministeriet at kunne præsentere en kompensationsmodel for borgerne omkring Flyvestation Skrydstrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce