Annonce
Haderslev

9. april kan genopleves fem steder i byen

Obelisken blev rejst allerede i november 1940 til minde om de faldne soldater. Arkivfoto fra Historie Haderslev
Corona har sat gang i nytænkning. Kasernen og Historie Haderslev formilder kampene på besættelsesdagen via fem store standere.

HADERSLEV: Sidste år måtte offentligheden holde afstand til den officielle mindehøjtidelighed for 9. april. Besættelsen blev mindet af nogle ganske få fremmødte med blandt andet de traditionelle kransenedlæggelser.

Det kan blive scenariet igen i år. Så Haderslev Kaserne og Historie Haderslev er gået sammen om at formidle kampene på besættelsesdagen på en ny måde. Fem store plancher vil blive sat op fem strategiske steder i byen allerede to uger før 9. april. Og de vil stå der to uger efter.

– Vores tanker er, at vi vil gøre lidt mere ud af 9. april. Så kan folk læse, hvad der skete de fem steder, hvor der var træfninger, forklarer arkiv- og museumschef Bent Vedsted Rønne.

Annonce

Fire danske soldater mistede livet, samt en del tyske. Også civile blev dræbt.

De fem dobbelte plancher er ved at blive produceret. De sættes i de fem standere, som Slesvigske Vognsamling fremstiller, og som hæren henter og sætter op på/ved henholdsvis Hertug Hans Hospital på Sønderbro, Møllepladsen, Torvet, rutebilstationen i Nørregade og Gammelting.

De fem standere bliver ret store; én gang to meter og fyldes med billeder og tekst om begivenhederne. Udstillingen indvies fredag den 26. marts.

Her er to af teksterne:

Tyskerne kommer!

”Nu kommer de!”. Klokken er lidt over 7 om morgenen den 9. april 1940, da soldaterne i den sydlige ende af Haderslev får øje på de første tyske kampvogne. De kommer kørende ned ad Aabenraavej og snart er en heftig ildkamp i gang.

Den forreste danske stilling består af en 37 mm fodfolkskanon, der bemandes af fem soldater. De ligger i en meget udsat position med ryggen mod den hvid-kalkede Hertug Hans Kirke.

Efter få minutters kamp er denne stilling nedkæmpet, men de danske soldater formår inden at uskadeliggøre tre tyske køretøjer.

Af stillingens danske besætning bliver to dræbt og yderligere tre bliver hårdt sårede. Kampen om Haderslev er i gang.

Annonce

De faldne og de sårede

Kampene d. 9. april 1940 resulterer i adskillige tabte menneskeliv. På landsplan falder 16 danske soldater og civilbefolkningen må også i flere byer betale en pris.

Med sine fire dræbte og fem sårede soldater, er Haderslev det sted i Danmark, som oplever de største tab. Desuden bliver tre civilister dræbt og mindst en hårdt såret under kampene i byen.

Kort tid efter den 9. april opstår et ønske om at ære de unge mænd, der forsvarede Haderslev med livet som indsats. Det kulminerer i november 1940 med afsløringen af en mindeobelisk, der placeres i Hertug Hans Kirkens baggård.

Monumentet rejses i nærheden af, hvor tre af de fire soldater faldt og det bærer deres navne: Frode Munch Vesterby, Hans Christian Hansen, Oluf Arthur Hansen og Niels Møller-Schmidt. Sidstnævnte bliver dræbt i forbindelse med ildkampen ved kasernen.

Siden indvielsen har garnisonen i Haderslev hvert år afholdt en mindehøjtidelighed ved obelisken. Det indebærer kransenedlæggelse samt taler af blandt andre garnisonskommandanten og borgmesteren. Traditionen videreføres i dag af Slesvigske Fodregiment.

Danske soldater gør klar til at modtage tyskerne ved Sønderbro om morgenen den 9. april 1940. To af de danske soldater faldt i kamp. Tre blev sårede. Arkivfoto fra Historie Haderslev
Fire danske soldater døde i Haderslev, mens de kæmpede forgæves mod den tyske overmagt, der blandt andet havde kampvogne. Arkivfoto fra Historie Haderslev
Tipvognene ved møllen, der nu er teater, blev brugt som spærringer mod de tyske tropper. Arkivfoto fra Historie Haderslev
Annonce
Haderslev For abonnenter

Roadkill: Op mod 100 hjorte dræbes hvert år på den sønderjyske motorvej

Danmark

Mandagens coronatal: Fortsat under 100 indlagte - 17 i respirator

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Asbjørn lå død i 104 minutter på et skib i Nordsøen: Nu modtager hans kolleger international hæder for deres heltemod

Erhverv For abonnenter

Efter blodprop og rekrutterings-problemer: Kendt kædebutik lukker og slukker i butikscenter

Vejen For abonnenter

Skolebestyrelsesformand tager orlov: - Debatten er løbet lidt af sporet, og der er måske kommet for mange følelser ind over

Esbjerg

Vanvittig kørsel: 83 snuppet i fartkontrol - højeste hastighed målt til 144 km/t på landevej

Kolding

Efter kritik af miljøberegninger: EL kræver fuldt stop for Marina City

Aabenraa For abonnenter

Efter tre års ventetid: Nu er der håb for de tissetrængende

Haderslev

Vojens-politikere trods budgetforlig: Vi vil penge til varmtvandsbassin nu

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

Miljøstyrelsens rådgiver sår ny tvivl om Marina City: Kommunen har ikke gjort det godt nok

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Esbjerg

70-årig gik fra sin bopæl og blev efterlyst: Fundet i god behold

Varde For abonnenter

Line Berner: Derfor var jeg alligevel nødt til at trække mig som Venstre-kandidat

Billund

Socialdemokratiet har fundet afløseren for Troels Ravn: Skriver valgt uden modkandidater

Annonce