Annonce
Navne

9. april mindes nok engang med begrænsninger

Sådan tog det sig ud, da 9. april blev mindet l Hokkerup i 2019. Året efter var det kun oberstløjtnant Claus Klaris, der lagde en krans ved mindestenen, og sådan bliver det også i år. Foto: Forsvaret
Coronaepidemien sætter stadig sit præg på aktiviteterne. Derfor bliver markeringen af 9. april en stille affære for andet år i træk.

SØGÅRD: På trods af corona-epidemien holder forsvaret fast i at mindes de soldater, der faldt, da tyskerne besatte Danmark den 9. april 1940. Men det bliver under andre former.

Normalt deltager soldaterforeninger med deres faner og slægtninge til de faldne soldater. Lokale borgere plejer også at møde frem.

Men denne gang foregår markeringen af 9. april med begrænset deltagelse, så alle coronarestiktioner bliver overholdt. Det var også tilfældet i fjor, da epidemien kun havde raset i en måneds tid, og det bliver også nødvendigt i år.

Oberstløjtnant Claus Klaris, der er chef for Hjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland, lægger kranse og gør honnør ved mindestenen for de faldne soldater.

Under kampene om morgenen den 9. april blev syv danske soldater dræbt og 15 blev såret.

Der er mindesten på de steder, hvor der var kampe - nemlig i Hokkerup, Bjergskov, Lundtoftbjerg, Bredevad og Sdr. Hostrup.

Rundturen til mindestenene begynder klokken 8 med flaghejsning og kransenedlæggelse i Søgårdlejren.

Det hele slutter klokken 10 ved obelisken ved Flensborg Landevej over for Søgårdlejren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Esbjergs sidste kvotekonge skovler penge: Har tjent mere end en kvart milliard kroner de sidste ti år, men nu truer Brexit

Erhverv

Montører overfuses af vrede kunder på hjemmekontoret: Nu får de hjælp til at nedtrappe konflikterne

Sydjylland

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Sønderborg For abonnenter

Modstander undrer sig over byggeri af biogasanlæg: - Det er grove løjer

Annonce