Annonce
Udland

9. november på en knivsæg: Trækker vagterne våben?

John Macdougall/Ritzau Scanpix
31-årige Andreas Falge blev en af de første til at krydse grænsen mellem Øst- og Vesttyskland.

Om aftenen 9. november 1989 stod 31-årige Andreas Falge ved en kontrolpost mellem Øst- og Vestberlin.

Her stod han i en menneskemængde og råbte på frihed, mens nervøse grænsevagter ikke vidste, hvad deres ordrer var.

- Jeg tænkte: Gode gud, hvis stemningen her bliver dårlig ... Jeg holdt meget nøje øje med vagterne, hvis nu en af dem trak sit våben, siger han i et interview 30 år senere.

- Jeg kan se, at vagterne ikke anede, hvad de skulle gøre. Alle stod og råbte til dem: Åben porten!

Da han stod op den dag, var der egentlig ikke meget, der indikerede, at Andreas Falge skulle ende midt i verdenshistorien.

Han var en af de østtyskere i Østberlin, der havde skaffet sig adgang til vesttysk tv. Her så han et pressemøde med den østtyske bureaukrat Günter Schabowski.

Forud for pressemødet havde der været pres på de østtyske myndigheder for at give landets borgere rejsefrihed.

Schabowski havde talt længe og i vage termer om det seneste møde i det østtyske kommunistpartis centralkomité.

Pressemødet var mere eller mindre ovre, og flere journalister havde rejst sig og var gået, da Riccardo Ehrman fra det italienske nyhedsbureau Ansa spurgte til rejsereglerne.

Efter et langt svar i øst og vest siger Schabowski pludseligt:

- Derfor har vi i dag besluttet at indføre lovgivning, der skal gøre det muligt for alle borgere at krydse grænsen direkte gennem grænseovergange i Østtyskland.

- Hvornår gælder det fra, spørger en journalist.

Schabowski roder i sine papirer uden at finde svar. Han får fremstammet, at det så vidt han ved, gælder med øjeblikkelig virkning.

Andreas Falge havde måbende set pressemødet udvikle sig på skærmen foran sig. Nu hoppede han op og tog sin læderjakke, 100 vesttyske D-mark og et kort over Vestberlin og løb mod den nærmeste grænseovergang.

- Jeg anede ikke, om grænsen var åben eller ej. Men til helvede med det - lad os smutte, tænkte han.

Kort efter stod i en mængde og råbte "åben porten, åben porten" ved grænseovergangen foran de nervøse vagter.

En halv time før midnat opgav vagterne at holde på menneskemængden.

Fodgængere og dyttende Trabant-biler strømmede over grænsen. En af de første var Andreas Falge. Han var bange for ikke at komme ind igen, så han skyndte sig at få vagterne til at stemple sit pas.

Den praksis blev hurtigt droppet, da hundredvis og atter hundredvis krydsede gennem overgangen.

Da han først var ankommet i Vestberlin, tog Andraes Falge ind på det nærmeste værtshus få hundrede meter fra Østberlin.

Da der i 1989 ikke var smartphones med internet til at brede nyheder med lynets hast, var de andre gæster på værtshuset intetanende om de historiske hændelser, der forløb få hundrede meter fra dem.

Falge ringede til en af sine få venner i Østberlin. Vennen flød over med spørgsmål.

- Jeg sagde: Stop med at snak og kom ned og hent mig.

- Hent dig? Hvor er du, svarede vennen.

Da Andreas Falge forklarede, at de havde åbent grænsen, og at han var i Vestberlin, var der længe stille.

- Hold da kæft, lød det til sidst fra den anden ende.

/ritzau/

Annonce
John Macdougall/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce