Annonce
Billund

9. og 10. klassernes sidste skoledag: Druk, hygge og pres fra omgivelserne

Trods den djævelske udklædning opførte de unge sig pænt og ordenligt. Foto: Martin Ravn
De er unge og drikker sig fulde og ter sig tosset. Men bag udklædningerne og tosserierne gemmer sig unge, der føler sig under et stort pres.

Grindsted: Der står indkøbsvogne fyldt til randen med grænsehandel-øl, Breezer, Mokai, "små sure" og meget andet i syntetiske farver.

De unge mennesker fra 9. og 10. klasse er udklædte i alt fra prinsessekjoler og djævledragter til politiuniformer og fangedragter, og de griner højlydt, mens de kaster hinanden i åen og drikker om kap med særlige ølhjelme.

- Jeg savner aktiviteterne fra sidste år, da jeg afsluttede 9. klasse, siger Natasja Bahnsen. Hun har netop haft sidste skoledag i 10. klasse og er derfor nede på Engen for at hygge, drikke og måske blive kastet i åen.

SSP og politiet er til stede, men ellers skal de unge underholde sig selv, da SSP ikke længere arrangerer aktiviteter som sumobrydning og fodbold til sidste skoledag.

- Jeg kunne godt lide, der var musik, gratis mad og aktiviteter, så vi kunne holde en pause med at drikke, siger Natasja.

For der bliver gået til den med druk og røg.

- Det er frirum for os at være her, siger Natasja og tager et sug af sin smøg.

- Jeg tror, mange har en fordom om, at unge drikker meget og hele tiden. Vi er blevet til "dem, der drikker", men jeg tror bare, det er fordomme, for vi tager også skolen seriøst.

Natasja vil gerne læse på SOSU-uddannelsen i Esbjerg og senere videreuddanne sig til pædagog. Vennerne og veninderne omkring hende er også meget sikre på, hvad de vil, for de slynger om sig med diverse bogstaver: HTX, FGU, HF, STX.

Annonce
Natasja Bahnsen (th) med to veninder fra årgangen. Foto: Martin Ravn

Føler et pres

For Natasja og flere af de andre elever fra 9. og 10. klasse er sidste skoledag på engen en pause fra lektier og skole.

- Jeg synes, der er et stort pres på os unge i dag, siger Natasja, der selv har gået til psykolog for at få komme gennem sin hverdag.

Hun er dog langt fra den eneste, der har haft det svært. Flere unge på engen beretter om stress, depression og en oplevelse af forældre, der ikke helt forstår én. Som på den ene side gerne vil støtte dem i deres valg, men på den anden side gerne vil have, at de får "den rigtige" uddannelse.

Opbakning hjemmefra

Nogle af de unge fortæller også om forældre, der gerne vil beskytte dem i sådan en grad, at det giver dem en manglende tro på sig selv.

- Mine forældre fortæller mig hele tiden, at gymnasiet kan blive for hårdt for mig, selvom det er det, jeg vil. Jeg kunne godt bruge deres opbakning, fortæller en af de unge.

Natasja føler dog en opbakning hjemmefra.

- Mine forældre støtter mig og er glade, selvom jeg får 02, fortæller hun og rejser sig for at hente en øl.

For en stund skal der ikke tænkes på skole og fremtid. Nu skal der bare hygges.

Flere havde medbragt diverse druk-udstyr.Foto: Martin Ravn
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce