Annonce
Navne

90 år

Ellen Margrethe Christensen, Sønderborg, kan lørdag den 10. april fejre 90-års fødselsdag. Hun stammer fra Broballe på Nordals, er født Dominicussen og blev uddannet som sygeplejerske og efterfølgende sundhedsplejerske.

Den største del af hendes arbejdsliv fungerede hun som leder af Lungeklinikken i Arnkilgade og kun de sidste få år efter at Lungeklinikken lukkede, fik hun sin gang på røntgenafdelingen på Sønderborg Sygehus.

Sammen med sin mand Hans bor hun stadig i parcelhuset i Sønderborg, som de købte midt i 60’erne og trods deres høje alder klarer de stadig på bedste vis de daglige gøremål, huset og haven.

Hun samler gerne familien, der tæller tre døtre, seks børnebørn og fire oldebørn. En stor fest på Augustenborg Fjordhotel med den øvrige del af familien og vennerne var da også planlagt og bestilt.

Den spændte corona’en desværre ben for, så nu fejres dagen kun med de allernærmeste og med de restriktioner, der lige nu anbefales.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Træt af kø til kviktest? Disse dage og tidspunkter er der størst chance for at komme hurtigt til

Annonce