Annonce
forside

90 år: Esther Højgaard Jensen

Esther Højgaard Jensen fylder lørdag 29. december 90 år.

Esther Højgaard Jensen, Koldingvej 27, Christiansfeld, fylder lørdag 29. december 90 år.

Esther blev født i Sædding i Vestjylland som nummer syv af en børneflok på ni. Hun kom ud at tjene som 13-årig. Esther var i huset forskellige steder og på højskole, inden hun blev gift med Albert i 1949. Sammen drev de en gård i Blåkilde ved Tarm indtil 1953, hvor de solgte gården, fordi Albert meldte sig som befalingsmand.

Esther blev det faste holdepunkt for familiens tre børn, for Albert var tit borte fra hjemmet pga. sit arbejde. Hun var og er en meget dygtig husmor.

Esther blev ansat ved skofabrikken Lundi, hvor hun hjemmefra syede mokkasiner. Senere kom hun til Brødrehusets Bageri i cirka 15 år, hvor hun var både i pakkeriet og på kontoret.

I alle årene har hun været sin mands utrættelige støtte og deltaget med stor iver i hans projekter, som efter hans pensionering bl.a. bestod i arbejdet med Genforeningsmuseet og oprettelse af keglebanerne ved Cuben i Christiansfeld.

Esther spiller selv kegler sammen med sin mand, og hver mandag spiller hun bridge i seniorhuset.

Esther er en højt elsket oldemor, farmor, mormor, svigermor og mor for sin familie. Hun og Albert har altid døren åben, og hjemmet er præget af stor gæstfrihed, kærlighed og ikke mindst stor livsglæde. Albert har været plaget af sygdom i de seneste par måneder, og her har Esther trofast været ved sin mands side. De ser frem til, at de kan fejre jernbryllup i december 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Y-stole blev stjålet

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

112

Sag mod bisidder, der hængte jobcenter-ansatte ud på YouTube, er blevet udsat: Dommeren undersøges for at være inhabil

Annonce