Annonce
forside

90 år: Helmer Jens Peter Skov

Helmer Skov fylder 90 år den 9. december. Privatfoto

Grindsted: Helmer Jens Peter Skov, Nørretorv 4, Grindsted, fylder lørdag den 9. december 90 år.

I 1960 grundlagde han Skovs Maskinstation, hvorfra han servicerede landmænd med gødning, ammoniak og høstning om sommeren. Han drev forretningen med sin hustru, Ellen Kirstine Skov, fra landejendommen Tallebjerggård, hvor der også var både køer og grise.

Gennem årene fulgte Helmer Jens Peter Skov altid godt med i landbrugets udvikling og mekanisering. Når der skete ny udvikling af maskiner, var han med på vognen.

Glæden ved en god handel har altid drevet ham. Hans børn husker flere tilfælde fra barndommen, hvor hans indkøb af landbrugsmaskiner trak ud. Somme tider til ud på natten, fordi Helmer Jens Peter Skov ikke ville give sig. Han holdt ud, indtil sælgeren accepterede. Til stor fornøjelse for egnens landmænd.

Parret har tre sønner og en datter. Desuden er der 12 børnebørn og et enkelt oldebarn.

I 1995 overdrog de forretningen til sønnen Hardy Skov. I 1999 blev bygningerne og den tilhørende jord også overdraget.

Selvom arbejdslivet er slut, har fødselaren stadig interesse for forretningen - og for moderne teknik, så han har styr på både iPad og smartphone. Om sommeren nyder han også at bruge tid i den kolonihave, han og Ellen Kirstine investerede i som pensionister.

Fødselaren går til sang en gang om ugen og går ofte til messer. Og så elsker han i øvrigt stadig at lave en god handel, når lejligheden byder sig.

Fødselsdagen fejres på dagen med en fest for den nære familie og bekendte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Sønderjysk viceborgmester fortjener ros for sin kritik af partifæller

Ret skal være ret: Ejler Schütts kritik af et par af sine partifæller er både modig og fortjener respekt. Jeg har igennem årene været efter viceborgmesteren fra Dansk Folkeparti ved flere lejligheder. For eksempel da han i 2015 i ramme alvor mente, at militæret skulle sættes ind imod de vandrende flygtninge på den sønderjyske motorvej. Eller når han i flere tilfælde nærmest har zigzagget sig igennem de politiske debatter og behandlinger i byrådssalen med forskellige synspunkter til samme sag. Eller som dengang han i forbindelse med kommunalvalget i 2017 slog til lyd for, at Slesvigsk Parti skulle afholde sig fra at stemme i sagen om Fjordskolens flytning til Kruså med den begrundelse, at der var tale om et rent dansk anliggende. Her rystede selv partifæller på hovedet af viceborgmesteren. I DENNE UGE er det så Ejler Schütt, der fik nok af sine egne. Ikke af sine partifæller i byrådet – tværtimod. De fem DF-byrødder er nemlig gået samlet til angreb på to markante DF’ere: folketingsmedlem Søren Espersen og forhenværende MF’er Martin Henriksen. De to fremtrædende DF’ere slog i denne uge i JydskeVestkysten til lyd for, at Sydslesvig skal tilbage til Danmark – altså noget i retning af, som det var før 1864 … De tanker har medlemmer af Sydslesvigudvalget, hvor også Martin Henriksen sidder, kaldt både provokerende og tåbelige, og på lederplads i JydskeVestkysten i denne uge karakteriserede chefredaktør Mads Sandemann tankerne eller ønskerne fra de to DF’ere som ”respektløse”. EJLER SCHÜTT ER helt på linje. I JydskeVestkysten fredag og på jv.dk torsdag konstaterede viceborgmesteren: - De kan jo bare tage med op på Folkehjem. Dér hænger et kort over afstemningen i 1920, og det viser tydeligt, at grænsen går netop dér, hvor den bør gå. Schütt sigter på og angriber de to DF-landspolitikere med god grund. Som viceborgmesteren meget forståeligt undrende spørger: - Både Martin Henriksen og Søren Espersen siger samtidig, at det er urealistisk, at Sydslesvig bliver dansk. Jamen, hvorfor så overhovedet komme med de udtalelser. DER ER GRUND til at hæfte sig ved Ejler Schütts kritik af sine partifællers respektløse og mildt sagt meget besynderlige indspark i en debat, der ikke er. Og som heller ikke kommer til at være. Af to grunde: Dels er intern kritik ikke velanset i Dansk Folkeparti, og partimedlemmer får som minimum reprimander, når den slags sker. Dels er grænsen fastlagt én gang for alle ved folkeafstemningerne i 1920. Og flertallet for, at den del, vi i dag kalder Sydslesvig, skulle forblive som en del af Tyskland, var massivt. 80 PROCENT STEMTE tysk dengang, og man kunne spørge d’herrer Espersen og Henriksen, hvordan de forestiller sig, at befolkningen i Sydslesvig nogensinde skulle ønske at blive en del af Danmark? I stedet burde de som Schütt glæde sig over, at grænsen mellem Tyskland og Danmark er en af fredeligste i verden. Og i øvrigt notere sig, at det tysksindede mindretal nord for grænsen i dag ikke betragter sig selv som værende tyskere. Men som sønderjyder. Tak for kritikken af jeres egne, Schütt. Den tjener dig og din gruppe til ære. GOD WEEKEND

112

Se fotos og video: Publikum og presse blev bortvist fra flyopvisning

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];