Annonce
Kolding

900 stearinlys på marken reddede vinhøst for 1,8 mio. kroner

- Vi havde cirka tre minusgrader i markerne, og så fik vi hævet temperaturen til nul grader. Havde vi ikke gjort noget, havde vi haft for 1,8 millioner kroner mindre at lave vin for, siger vinbonde Sven Moesgaard. Privatfoto
En investering på 40.000 kroner i stearinlys, der løftede temperaturen i vinmarkerne, sparede vinbonde Sven Moesgaard for et milliontab.

Kolding: Udstyret med en ukrudtsbrænder tog det to mænd knap to timer at få tændt 900 stearinlys i forrige weekend.

Lysene sparede vinbonde Sven Moesgaard, der står bag Skærsøgaard Vin, for et tab på cirka 1,8 millioner kroner, da frosten ramte markerne, lyder vurderingen fra vinbonden, der siden 2001 har fremstillet vin på markerne i Dons.

- Det er meget simpelt med vinplanter. Kommer vi under nul grader, så visner skuddene. Der kommer nye skud, men vækstsæsonen er forsinket cirka tre uger, og så kan man ikke lave ordentlig vin, fordi druerne ikke bliver modne nok. Hvad gør man så? siger Sven Moesgaard.

Løsning kan være at købe en helikopter, der kan blæse varmere luft ned over vinmarkerne. En anden mulighed er at tænde stearinlys i markerne, der kan hæve temperaturen over frysepunktet.

I 2011 købte vinbonden to paller med stearinlys, efter hans vinmarker blev ramt af frostgrader, og i år reddede de kraftige stearinlys høsten.

- Vi havde cirka tre minusgrader i markerne, og så fik vi hævet temperaturen til nul grader. Havde vi ikke gjort noget, havde vi haft for 1,8 millioner kroner mindre at lave vin for, siger Sven Moesgaard.

Annonce
900 stearinlys reddede en stor del af vinhøsten hos Skærsøgaard Vin i Dons i år. To gange har vinbonde Sven Moesgaard, der siden 2001 har produceret vin, haft nattefrost i markerne i maj, men det var første gang, at han har sat stearinlys i markerne for at hæve temperaturen over frysepunktet for at redde skuddene. Privatfoto

På lager siden 2011

Lysene blev opstillet på den del af vinmarker, der er tættest på søen, hvor temperaturen er lavest. De havde stået på lager siden 2011.

- Jeg købte stearinlysene efter 2011, hvor vi sidste gang havde minusgrader i maj. Det er eneste gang i de 19 år, hvor jeg har fremstillet vin, at jeg har haft frost altså udover i år. Dengang havde jeg ikke nogen afværge-foranstaltninger, siger Sven Moesgaard, der nu vil bestille to paller med stearinlys igen, så han er klar til nattefrost næste år.

- Der er 11 måneder til, at vi måske skal bruge stearinlys igen. Det er jo ikke et almindeligt problem. Heldigvis. Men i 2011 kunne jeg ikke gøre noget. Men jeg håber, at der går mindst otte år, før jeg for brug for lysene igen, siger Sven Moesgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Mysterium om døde måger ved ny sø

Vejen

Der køres stadig alt for stærkt

Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding For abonnenter

Efter forligsbrud: SF og Enhedslisten på vej ud i det politiske mørke

Annonce