Annonce
Kolding

9200 skoleelever i Kolding forsøger at få en så normal skoledag som muligt midt i coronakrise

Der bliver knoklet med tysk grammatik, historie, danskopgaver og fysik blandt de tusindvis af skoleelever i Kolding, som lige nu passer deres skole hjemmefra på grund af nødlukning af skolerne. Privatfoto
9244 folkeskoleelever i Kolding sidder lige nu derhjemme og modtager undervisning fra deres lærere. Det kræver en helt særlig tilrettelæggelse, fortæller kommunens skolechef.

Kolding: Selv om eleverne på Koldings skoler lige nu tilbringer skoledagene derhjemme, står den stadig på dansk, engelsk og matematik og andre skolefag for eleverne.

Ifølge Kolding Kommunes skolechef Karen Mortensen kræver det en særlig tilrettelæggelse af kommunens lærere, når de skal sørge for, at eleverne under disse ugers nødlukning af skolerne får lært noget og holder hjernen i gang.

- Vi forsøger at få noget normalitet ind i noget, der er helt unormalt, fortæller Karen Mortensen.

Hun forklarer, at lærerne gerne skal tilrettelægge undervisningen, så den tager hensyn til både klassetrin og til den enkelte skoleelevs niveau og indsats. Lærerne skal desuden være i daglig kontakt med eleverne og holde øje med, om nogle skal have et fagligt skub.

Skolechefen siger, at man især prioriterer fagene dansk, matematik, engelsk og historie højest i fjernundervisningen, da der er et minimumstimetal for disse fag. Til gengæld vil nogle elever opleve, at de mere praktiske fag nedtones, selv om disse fag dog også kan være med til at give dagen lidt afveksling.

Annonce

Vi forsøger at få noget normalitet ind i noget, der er helt unormalt

Karen Mortensen, skolechef

Ikke forældreundervisere

Hvis man har fået opgaver i for eksempel madkundskab eller billedkunst, skal man så nedprioritere dem til fordel for dansk, matematik, historie og engelsk?

- Det er en overvejelse, jeg synes, de professionelle skal have. Den skal eleverne ikke sidde med, og man skal sørge for ikke at dynge eleverne til med opgaver, slår Karen Mortensen fast og tilføjer, at den måde, lærerne underviser på i øjeblikket, i høj grad bliver udviklet, mens de er i gang med at planlægge undervisningen.

Hun slår samtidig fast, at det er skolen, lærerne og skolelederne, der er ansvarlige for undervisningen. Det er ikke forældrene.

- Det er vigtigt. Jeg har hørt forældre sige, at åh nej, nu skal de kunne undervise deres børn. Men det skal de ikke, og eleverne kan hele tiden komme i kontakt med deres lærere, siger Karen Mortensen.

Eksamenstid

For eleverne i 9. klasse kan der vente nogle helt særlige udfordringer, da de står foran deres afgangseksamen. Hvordan man kommer til at gribe det an, ved Karen Mortensen endnu ikke, da Børne- og Undervisningsministeren melder nærmere detaljer om dette ud senere.

- Men en udfordring er for eksempel, at nogle af de udtrukne fag, de kan komme til eksamen i, er umulige at undervise i på afstand. Det gælder for eksempel idræt og et fag som fysik, hvor undervisningen er en blanding af forsøg og teori. Desuden går der ikke så længe, før vi kommer ind i prøveperioden med skriftlige prøver, siger Karen Mortensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Sydjylland For abonnenter

Retten i Kolding er i fuldt gear igen: Alligevel risikerer flere at skulle vente et år på ny retssag

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce