Annonce
Sønderborg

93-årig tidligere minister har fravalgt hjemmehjælp: Andre har mere brug for hjælp

Den tidligere minister synes, at det er en uvirkelig tid, som vi står i for tiden. Han og hustruen Dagmar Hansen har fravalgt hjemmehjælp - Der er andre, som har mere brug for den, siger han. Arkivfoto: Timo Battefeld
93-årige J.K. Hansen har valgt hjemmehjælpen fra. Samme med sin hustru Dagmar Hansen får han tiden til at gå med gamle film. Indkøbene kommer hver uge.

Sønderborg: Tidligere minister, J.K. Hansen, har valgt hjemmehjælpen fra. Der er andre, som har mere brug for hjælpen end ham og hustruen Dagmar, lyder det.

- Vi kan klare os selv. Jeg har mig en el-scooter, så jeg kan klare de indkøb, som vi ikke får leveret, siger J.K. Hansen.

- Et par gange i ugen kører jeg i Føtex, hvor de har været rigtig god til at stille sprit frem og vise, hvordan man skal holde afstand, fortsætter han.

Derhjemme har ægteparret selv overtaget støvsugningen, og de skal nu nok klare sig, lyder det.

- Morgensang med Phillip Faber er noget, som især min kone er meget begejstret for, så det ser vi, inden vi selv går i gang med det, vi kalder ’dagens arbejde’, siger han.

Når dagens arbejde er overstået, bliver de gamle danske film fundet frem fra gemmerne, hvor især film med Poul Reichardt og Karl Stegger er populære.

- I ny og næ ser vi da også en ny film, men det er nu mest, når de kommer i fjernsynet. Vi har en masse gamle film på både video og DVD derhjemme, som vi ser en af, siger han.

Den tidligere minister fortæller, at ægteparret har en dejlig lejlighed i Lerbjergparken, hvor de også har mulighed for at komme udenfor på deres altan.

Annonce
Selvom den tidligere minister er blevet 93 år, er han stadig meget aktiv. Han deltog blandt andet i Genforeningsfester i Skansen med partifællen Jørn Lehmann Petersen. Arkivfoto: Claus Thorsted

Rejste rundt for at låne penge

Gennem 10 måneder i 1981 og 82 havde han ansvaret for store offentlige virksomheder. Han var som minister for offentlige arbejder i Anker Jørgensens femte regering øverste ansvarlig for store danske virksomheder som DSB, Post Danmark og SAS.

- Det er et voldsomt stort ansvar, som man står med, når man er minister. Især i denne tid, hvor Danmark er lukket ned. Det er en meget uvirkelig situation, som vi står i, og jeg tror ikke, at der var nogen, som havde forberedt sig på det, siger den tidligere minister.

Han er også imponeret over den borgfred, som har samlet sig over Christiansborg, og at man kan mærke, at partierne bakker hinanden op, så Danmark kommer gennem coronakrisen.

- Nu er hun selvfølgelig fra mit parti, men jeg synes virkelig, at statsminister Mette Frederiksen (S) gør det godt. Jeg synes, at hun virker meget lyttende, og hun lytter til de problemer, der bliver bragt op.

- Vi skal være stolte af vores demokrati, når vores partier sådan kan sætte sig sammen og arbejde for det, der er bedst for Danmark, og at man samtidig lægger partipolitikken til side. Vi har en stærk økonomi, så vi skal nok klare det. Det er ikke ligesom i 80’erne, hvor Knud Heinesen som finansminister nærmest rejste rundt i verden for at låne penge, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Stærk utilfredshed i Tønder og stor glæde på Rømø: Grænseåbning får meget blandet modtagelse

Sydjylland

Camping-indehaver skuffet over Mette Frederiksens delvise grænseåbning: Vi har brug for weekend-turister

Annonce