Annonce
Kolding

93-årige Arlette overlevede KZ-lejr: Nu gæster hun Kolding

93-årige Arlette overlevede opholdet i Auschwitz og har indtil 2015 givet flere end 426 foredrag om sine oplevelser. Den 24. august vil hun - hvis helbredet tilllader det - være til stede, når filmen om hendes liv vises. Privatfoto

Kolding: Når filmen "Arlette - en historie, vi aldrig må glemme" torsdag den 24. august vises i Nicolai Biograf vil filmens hovedperson - den 93-årige Arlette Andersen - være til stede. Arlette Andersen tilhører den hastigt svindende gruppe af mennesker, der har oplevet grusomhederne i nazisternes berygtede koncentrationslejr Auschwitz - og overlevet. Hun er hovedperson i filmen, som har form af en dokumentation af hendes mangeårige foredragsturne rundt i Danmark.

Nærmere bestemt er filmen bygget over foredraget i Trinitatis Kirke i Fredericia, hvor Arlette fortalte sin historie om opvæksten i Paris' Marais kvarter, over flugten og arrestationen i universitetsbyen Clermont Ferrand til deportationen og fangeskabet i Auschwitz.

- Vi er meget beærede over, at Arlette vil besøge vores biograf, når vi har Koldingpremiere på Thomas Kvist Christiansens film, og vi håber, at folk vil gribe denne sjældne mulighed for at møde en af de sidste levende vidnesbyrd om den forfærdelige del af vores historie, siger daglig leder af Nicolai biograf, Mette Balsby i en pressemeddelelse.

I 25 år - indtil 2015 - har Arlette rejst rundt og holdt 426 foredrag, og har dermed fortalt sin historie til næsten 100.000 mennesker - primært unge på gymnasier og andre skoler. Efterfølgende tog journalist og fotograf Thomas Kvist Christiansen initiativ til nævnte film, som nu bliver vist i Nicolai biograf i Kolding. Filmen har allerede spillet i Fredericia, hvor den havde gallapremiere for 250 mennesker. /exp

Annonce
Filmen "Arlette - En historie, vi aldrig må glemme" er produceret af Kvist Film i samarbejde med Kasper Fuglsang og klippet og visuelt/grafisk præget af Peter Kvist Christiansen. Musikken har komponist Knud Møller stået for, og filmen rummer desuden en række unikke tegninger produceret af tegner og illustrator Michael Stach. Filmplakat
I filmen "Arlette - En historie vi aldrig må glemme" følger vi nu 93-årige Arlette fra hun bliver taget af nazisterne til hun slipper ud af kz-lejren Auschwitz. Filmplakaten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce