Annonce
Nordtyskland

94-årig er mistænkt for medvirken til folkemord

Krematoriet og gaskammeret i Stutthof. Foto: Hans Weingartz/Wikimedia.
Anklagemyndigheden undersøger om 94-årig kvinde fra Slesvig-Holsten kan sigtes for medvirken til de titusinder af mord, der fandt sted i kz-lejren Stutthof, hvor hun var sekretær.

ITZEHOE: Anklagemyndigheden undersøger om en 94-årig kvinde fra det sydlige Slesvig-Holsten skal tiltales for medvirken til drab i koncentrationslejren Stutthof ved den dengang tyske by Danzig, der nu hedder Gdansk og ligger i Polen.

Mellem 1943 og 1945 var kvinden sekretær i lejren, hvor cirka 65.000 af de godt 100.000 fanger blev myrdet. Fangerne blev dræbt ved gasning, skydning eller giftige indsprøjtninger. Mange mistede også livet på grund af sult og sygdom.

Statsadvokaten har afhørt overlevende, tidligere fanger i Israel og USA. Det skriver avisen Norddeutsche Rundschau.

Annonce

Helvede på jord

Stutthof blev etableret i 1939 kort før det tyske overfald på Polen. Fangerne blev myrdet og udsat for såkaldte, medicinske forsøg. Lejren fungerede frem til 1945.

Hovedansvarlige er døde

Den 94 -årige kvinde er ikke mistænkt for personligt at have deltaget i hverken drab eller mishandlinger. Men ændret lovgivning betyder, at tidligere personale i kz-lejre kan dømmes for medvirken til drab ved at holde mordmaskineriet i gang. Således blev en dengang ligeledes 94-årig mand i 2015 idømt fire års ubetinget fængsel for medvirken til 300.000 drab i Auschwitz. Den dømte havde arbejdet som bogholder i udryddelseslejren.

De tyske myndigheder har taget fat på endnu en gennemgang af de forfærdende dokumenter om folkemordet efter lovændringen i 2015, hvorefter også medvirken uden personlig involvering drab kan retsforfølges og ikke har nogen forældelsesfrist.

I retsopgøret efter krigen hængte de allierede adskillige SS-forbrydere, mens andre fik lange fængselsstraffe. Efter retsforfølgelsen blev overladt til vesttyskerne skete der i lang tid lidt eller intet. I 1960'erne blev flere direkte gerningsmænd og ledende personale fra kz-lejrene dog dømt. Mens der potentielt godt fortsat kan være mordere på fri fod, er de tidligere overordnede længst døde.

92-årig også tiltalt

I alt ni, nye straffesager fra Stutthof er endt hos anklagemyndigheden. 17 oktober starter således sagen mod en 92-årig mand fra Hamborg. Han har været vagtmand i koncentrationslejren ved Gdansk og er tiltalt for medvirken til 5230 drab.

Fem sager fra Stutthof er aldrig endt for en dommer – enten fordi de tiltalte døde forinden eller var for afkræftede til at kunne klare en retssag, fortæller avisen.

Seks millioner jøder døde i de tyske koncentrationslejre. Hertil kommer formentlig yderligere to millioner ofre i skikkelse af krigsfanger, politiske modstandere, sigøjnere og andre, der ikke passede ind i nazisternes syge verdensbillede.

Billedet er frigivet under følgende licens.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce